Kochs Skole er en privatskole med ca. 650 elever fordelt på 2 spor fra 0. - 9. klasse, fire 10. klasser samt en international afdeling.
Vi søger en erfaren lærer, der kan undervise vores internationale indskolingselever i dansk. Herudover vil der være støttetimer primært i egen klasse. Som lærer i indskolingen skal du have lyst til at undervise men også til at være i vores fritidsordning. Vi prioriterer at have få og kendte voksne omkring børnene, derfor arbejder lærerne også i fritidsordningen.
Vores yngste årgang i den internationale afdeling består af 5-årige og er et Preschool tilbud. Herefter begynder børnene i 0. klasse og der samlæses to årgange i en international klasse. Klassen undervises både på engelsk og dansk samt i det internationale system Cambridge. Vi søger en dansklærer, der også kan kommunikere på engelsk.
Klasseteamet har stor fleksibilitet til planlægning af emner på tværs af fagene, da der også arbejdes ikke-fagdelt på tværs af fag.
Fællesskaber, virkelyst og kreativitet er skolens grundlæggende værdier og omdrejningspunktet for vores arbejde med at skabe læring og trivsel. Du kan derfor forvente at blive en del af et stærkt teamsamarbejde både omkring klassen og på afdelingen.
Du kan med fordel læse meget mere om skolen på www.kochs.dk.
Ansættelse sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC.
Du er meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Rami Sverdlin på telefon 2981 1855 eller skoleleder Kate Dybdahl på telefon 2890 2957 for yderligere informationer.
Ansøgningsfrist mandag den 5. december 2022 kl. 12.00.
Ansøgning med relevante bilag mærket international afdeling sendes som én samlet pdf-fil til: kochs@kochs.dk.
Der afholdes ansættelsessamtaler mandag den 12. december fra kl. 15.00.
Skriv i din ansøgning, at du har set opslaget på lærerjob.dk