Del
Gem annonce

Kan du skabe Danmarks bedste specialskoletilbud? Skoleleder til den nye interne skole knyttet til Hamarhus i Viborg

Region Midtjylland

Aarhus, Østjylland

Indrykket
07-04-2021
Kontakt
Region Midtjylland
Skottenborg 26
8800 Viborg
Tlf
7841 0000
Kontakt
Simon Eg Severinsen
Tlf
2045 8101
Spættevej 1
8800 Viborg
Danmark
Praktisk information
Oprettet
07-04-2021
Udløber
02-05-2021
Kviknummer
LJA-81925463
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Øvrige Job, Specialundervisning

Har du lyst til at blive en del af et stort specialområde for børn og unge, og vil du sætte en ære i at skabe Danmarks bedste skoletilbud til målgruppen i et tæt samarbejde med lederne for vores døgnafdelinger? Så har du her muligheden for at blive en del af en ledergruppe på 10 afdelingsledere, som alle arbejder på at skabe Danmarks førende specialtilbud for udsatte børn og unge.

Specialområde Børn og Unge (SBU) har indgået driftsoverenskomst med Viborg Kommune om driften af et internt skoletilbud i tilknytning til Hamarhus i Viborg. Skolen bliver målrettet normaltbegavede børn og unge med behov for specialpædagogisk støtte relateret til psykiske- og adfærdsmæssige vanskeligheder samt udviklingsforstyrrelser inden for autismespekteret. Der vil være elever både fra SBUs afdelinger og eksterne elever. Skolen bliver ligesom SBUs afdelinger et højt specialiseret tilbud til målgruppen.

For at lykkes med det ambitiøse projekt, har skolen brug for en fagligt stærk og dedikeret leder til at udvikle og sikre Danmarks bedste skoletilbud til målgruppen, og til at sikre en gennemgående høj kvalitet.

Skolen er under opbygning og forventes startet i løbet af forår/sommer 2021. Først i midlertidige lokaler. Herefter skal du som skoleleder deltage i arbejdet med at bygge en helt ny skole. Den nye skole skal bygges på en måde som understøtte målgruppens udfordringer, og samtidig skabe grundlag for et højt specialiseret undervisningsmiljø således at eleverne udnytter deres fulde potentiale.

Hvem er du?
Vi søger en skoleleder, som står solidt på egne ben både fagligt og ledelsesmæssigt. Vi forventer, at du har erfaring med ledelse, drift og planlægning på skoleområdet, og at du mestrer dialogbaseret ledelse og formår at være handlekraftig og tydelig som leder.

Samtidig skal du trives med det tætte samarbejde med  afdelingslederne på vores to døgnafdelinger i Viborg.

For at kunne lykkes med det, forventer vi, at du har faglig indsigt i målgruppens ressourcer.

Endvidere lægger vi vægt på, at:

  • du vil og mestrer personaleledelse
  • du har en grundlæggende fokus på at sikre barnets/den unges trivsel og udvikling
  • du prioriterer at udvikle dine medarbejdere fagligt
  • du er motiveret af at lede både drift- og udviklingsopgaver
  • du er uddannet lærer og har lederuddannelse
  • du har erfaring med faglig drift af en skole, herunder bl.a. udarbejdelse af elevplaner og med afholdelse af eksamener.
  • du har kendskab til lærernes overenskomst og til udarbejdelse af årsplaner
Om stillingen
Skolelederen er ansvarlig for driften af skolen og vil få et tæt samarbejde med afdelingslederne for vores to afdelinger i Viborg – Hamarhus og Hald Ege. Skolelederen refererer til SBUs viceområdechefniveau og understøttes både fagligt og administrativt af den fælles administration. Med den nye skole får SBU i alt fire interne skoler, og derfor bliver der mulighed for sparring og samarbejde med lederne og medarbejderne på de tre andre skoler.

Den centrale opgave er at sikre barnets/den unges trivsel og udvikling, og at rammerne for dette er på plads, bl.a. fagligheden hos lærere og pædagoger på skolen.

Hvem er vi?
SBU er karakteriseret ved en høj, faglig kvalitet målrettet børn og unge med komplekse handicap og særlige behov. Læs mere om SBU på hjemmesiden http://www.sbu.rm.dk/

Yderligere oplysninger
Der er tale om en fast stilling med løn- og ansættelsesforhold i henhold til overenskomst mellem den faglige organisation og Region Midtjylland. Vi forventer, at du har kørekort og adgang til bil, da møder i hele regionen forekommer.

Stillingen ønskes besat snarest eller efter aftale.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved kontakt til områdechef Ole Christian Graversen på telefonnr. 2388 6069 eller viceområdechef Simon Eg Severinsen på telefonnr. 2045 8101.

Ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er  rykket til  mandag den 2. maj 2021 for at opnå et bredere ansøgerfelt.

Samtaler afholdes løbende, og finder sted i Aarhus. Ansøgere, der udvælges til 2. samtale vil blive bedt om at udfylde Garuda Kompetenceprofil og møde til tilbagelæsning i Aarhus i efter nærmere aftale.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.


Skriv i din ansøgning, at du har set opslaget på lærerjob.dk

Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Ansøg nu
Job i virksomheden

Del dette job

Virksomhedsinformation
Region Midtjylland
Skottenborg 26
8800 Viborg
Tlf
7841 0000
Kontaktperson
Simon Eg Severinsen
Tlf
2045 8101
Adresse
Spættevej 1
8800 Viborg
Danmark
Praktisk information
Oprettet
07-04-2021
Udløber
02-05-2021
Kviknummer
LJA-81925463
Jobtype
Fuldtid
Fag
Øvrige Job, Specialundervisning
Beliggenhed
Gem annonce