Vi søger en engageret og initiativrig lærer, der gerne vil være en del af et stærkt fællesskab. Har du lyst til at være en del af en ambitiøs skole med et kompetent personale, så er det måske lige dig, vi står og mangler.
Skemaet indeholder:
- 4. klasse matematik og natur/teknologi
- 6. klasse natur/teknologi
- 7. klasse matematik, fysik/kemi og klassens tid
- 8. klasse fysik/kemi
Ansættelsen er en fastansættelse på fuld tid, og vi ser gerne, at du er klar til at begynde hos os den 1/3 eller hurtigst muligt derefter.
Vi forventer, du har en grundlæggende anerkendende og empatisk tilgang til vores elever og brænder for at skabe gode rammer for trivsel og læring. Der er gensidige høje forventninger mellem skole og hjem, og vi forventer, at du også bidrager positivt til det gode forældresamarbejde, som vi vægter højt.
Vi arbejder målrettet med fællesskabet i 4.-6. klasse og på årgangene i udskolingen, og vi har som skole fokus på traditioner, der binder os sammen fra 0.-9. klasse. Undervisningen i naturteknologi samt fysik/kemi i 7. klasse er enten med delehold eller to lærere for at skabe de bedste rammer for elevernes nysgerrighed og fagenes udfoldelsesmuligheder. Johannesskolens personale og teams er både fagligt og socialt velfungerende. Undervisningen er kendetegnet ved nysgerrige og videbegærlige elever og et højt fagligt niveau. Med initiativ og gode ideer har du gode muligheder for at sætte dit præg på en skole med stolte traditioner.
Vi har i dagligdagen et åbent og tillidsfuldt forhold mellem ledelse og medarbejdere med fokus på kort vej fra tanke til handling. Vi har en tutorordning for alle nyansatte lærere og ekstra tid til forberedelse de første to skoleår for nyuddannede lærere. Og så er vi fælles om at tage varmt imod nye kolleger.
Velkommen til Johannesskolen!
Vil du vide mere? Ring til Palle Olsen, Simon Mosekjær eller Stig Mandsberg fra ledelsen på tlf. 38 76 50 50. Du kan også læse mere om os på www.johannesskolen.dk
Vi skal modtage din ansøgning senest mandag 20/2 kl. 12. Ansættelsessamtaler afholdes fredag 24/2 fra kl. 10. Vi forbeholder os dog ret til at indkalde til samtaler løbende og ansætte inden ansøgningsfristens udløb.
Skriv til:
Palle Olsen
Johannesskolen
Troels-Lunds Vej 15
2000 Frederiksberg
po@johannesskolen.dk
Johannesskolen er en privat skole på Frederiksberg med elever fra 0.- 9. kl.
Skriv i din ansøgning, at du har set opslaget på lærerjob.dk