Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

IT- og mediepædagogisk konsulent til børne- og ungeområde i rivende udvikling

Høje-Taastrup kommune

Høje-Taastrup, Storkøbenhavn

Indrykket
20-12-2019
Kontakt
Høje-Taastrup kommune
Bygaden 2
2630 Taastrup
Tlf
4335 2400
Kontakt
Stine West Dyhr
Tlf
26377770
Bygaden 2
2630 Taastrup
Danmark
Praktisk information
Oprettet
20-12-2019
Udløber
15-01-2020
Kviknummer
LJA-78329431
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Øvrige Job

Vær med til at udvikle en skole, der i endnu højere grad vægter kreativitet, kritisk tænkning, samarbejde og kommunikation.

Du motiveres af at gøre en forskel for it-pædagogisk udvikling og brænder for at være med til at skabe fremtidens folkeskole som er udgangspunktet for vores måde at arbejde med skoleudvikling i Høje-Taastrup Kommune.

Teknologiens rolle i skolen vokser
I foråret 2017 udrullede vi en 1-1-løsning til alle skoler med iPads til eleverne fra 1.-6. klasse og computere fra 7.-9. klasse. De 9 skoler i Høje-Taastrup Kommune er i fuld gang med at bruge disse i undervisningen, men der er fortsat brug for støtte og vejledning. Derudover arbejder vores skoler projektbaseret flere gange årligt, her spiller forskellige teknologier og medier en betydelig rolle og det skal det i endnu højere grad gøre i fremtiden.

Den øgede adgang til teknologi i undervisningen skal give mulighed for at skabe eksperimenterende, kreative og problemløsende læreprocesser og bygge på et læringssyn, der styrker nysgerrighed, motivation og glæden ved at lære.

Den vision kræver en flerstrenget skoleudvikling og en særlig opmærksomhed omkring kompetenceudvikling. Her har vi taget flere initiativer. Blandt andet ansættelse af en fremskudt it-pædagogisk konsulent, der kan understøtte det pædagogiske personale helt ude i den konkrete praksis; i planlægning, udførelse og evaluering af læringsforløb på de enkelte skoler i kommunen.

Du understøtter og udvikler skolernes læringsteknologi
Du skal som it- og mediepædagogisk konsulent understøtte det pædagogiske personale i den konkrete praksis i planlægning, udførelse og evaluering af undervisningen på de enkelte skoler. Du vil også være tovholder for netværket af skolernes it-pædagogiske konsulenter og stå for at afvikle relevante interne kurser. Endelig har du en netværks- og tovholderfunktion i en række udviklingsprojekter, som kommunen har i samarbejde med virksomheder og andre eksterne aktører.

Løsningsorienteret, initiativrig og kan skabe lys i øjnene omkring dig
Vi har brug for dig, der er uddannet indenfor it, læring og pædagogik. Du har kendskab til skoleverdenen og har almen- og mediepædagogisk viden og erfaring. Du har stort kendskab til apps/programmer samt de muligheder læringsteknologier rummer.

Du er nysgerrig og eksperimenterende i tilgangen til teknologi og undervisning. Du er god til at motivere, og du trives i rollen som intern konsulent med ansvar for at koordinere og sikre fremdrift i projekter. Du er god til at skabe netværk og har stærke formidlingsevner og kommunikative kompetencer.

Du har muligvis erfaring med projektstyring. Du har arbejdet både strategisk og operationelt med it i pædagogiske sammenhænge, hvilket er vigtigt i din funktion som faglig støtte og sparring i forbindelse med forankring af overordnede, it-pædagogiske udviklingstiltag på skolerne. Du er stærkt funderet i didaktik og pædagogik og ord som stabil, engageret, pålidelig og tålmodig er ord, der kendetegner dig.

Ambitiøst udviklingsmiljø og samarbejde
Vi samarbejder med en række samarbejdspartnere om at udvikle fremtidens skole. Samarbejdspartnerne er henholdsvis eksterne konsulenter, virksomheder i og uden for kommunen, pædagogiske konsulenter, kommunens it-afdeling, skolernes it-vejledere, skoleledelserne og eksterne konsulenter og virksomheder.

Nogle dage om ugen vil dit arbejdssted være InQvation, som kommunen har en samarbejdsaftale med med henblik på at understøtte samarbejdsprojekter og netværk.

Jobbet er fuldtid og med ansættelse pr. 1. marts 2020
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst samt principperne i Ny Løn. Vi indhenter børne- og straffeattester samt referencer fra tidligere ansættelser i forbindelse med ansættelsen.

Ansøgning, CV, uddannelsesbeviser og andre relevante dokumenter sendes elektronisk via kommunens e-rekrutteringssystem.
 
Ansøgningsfristen er onsdag den 15. januar 2020
Vi holder samtaler fredag den 24. januar.

Er du blevet nysgerrig? Så spørg endelig
Du har sikkert mange spørgsmål til jobbet, dagligdagen eller noget helt tredje, og dem vil vi meget gerne besvare. Du kan ringe til projekt- og udviklingschef Stine West Dyhr på 26377770.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Skriv i din ansøgning, at du har set opslaget på lærerjob.dk

Ansøg nu
Lignende job

DEN SELVEJENDE INSTITUTION FONDEN TØNNISGÅRD
Virksomhedsinformation
Høje-Taastrup kommune
Bygaden 2
2630 Taastrup
Tlf
4335 2400
Kontaktperson
Stine West Dyhr
Tlf
26377770
Adresse
Bygaden 2
2630 Taastrup
Danmark
Praktisk information
Oprettet
20-12-2019
Udløber
15-01-2020
Kviknummer
LJA-78329431
Jobtype
Fuldtid
Fag
Øvrige Job
Beliggenhed