Den Lille Skole i København søger en læreruddannet barselsvikar pr. 1. oktober 2022
Da en af skolens lærere går på barsel til oktober, søger vi en barselsvikar pr 1. oktober 2022. Du vil få de fleste af dine lektioner i 3. klasse, hvor du også bliver hjemmegruppelærer (klasselærer).
Vi ønsker os følgende af vores kommende kollega:
-
Du er imødekommende og nærværende over for børn, kollegaer og forældre.
-
Du ønsker at give skolens børn en tryg skolegang præget af en stærk demokratisk dannelse.
-
Du har blik for det enkelte barns styrker, kompetencer og behov, og har en nuanceret tilgang til børnenes læring.
-
Du reflekterer over og tilpasser egen praksis i forhold til klasseledelse.
-
Du har et godt humør og bidrager til en god arbejdsplads.
-
Du vil gøre en indsats for, at vores lilleskolebørn forlader skolen som vidende og reflekterende mennesker, hvor lærelyst, nysgerrighed og engagement driver værket.
Vi er en fri grundskole, der vægter en praktisk, musisk og æstetisk skolegang højt. Vi er 9 lærere og 140 børn fordelt på 0. til 6. klassetrin med 20 børn i hver klasse.
Hos os gælder det - for både børn og voksne - at skolens værdier er bærende elementer i vores dagligdag, og skinner tydeligt igennem i vores arbejde: tryghed, forpligtende fællesskab, anvendt demokrati og traditioner. Vi er optagede af, at børnene motiveres til at udtrykke egne holdninger, fantasi og følelser, så de kan deltage aktivt i undervisningen, og forholde sig nysgerrigt og undersøgende til deres omverden.
Du vil komme til at arbejde tæt sammen med en lærergruppe, som vægter arbejdsglæde, samarbejde og pædagogisk udvikling højt. Du kommer desuden til at indgå i et tæt samarbejde med skolens søde, engagerede og aktive forældre, da de er en bærende del af skolens virke.
Ansøgningsfrist er søndag d. 14. august, og der vil blive afholdt ansættelsessamtaler i uge 33 og 34.
Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC.
Vil du vide mere, kan du kontakte skoleleder Erik Fischer på telefon 3860 1616/2025 4237.
Ansøgning sendes til lilleskolen-kbh@lilleskolen-kbh.dk
Skriv i din ansøgning, at du har set opslaget på lærerjob.dk