Vi søger en visionær og struktureret afdelingsleder til skolens A-afdeling herunder SFO.
Haahrs Skole er en udviklingsorienteret og velfungerende privatskole beliggende i centrum af Svendborg. Vi har 500 elever fordelt på to spor fra 0. 10. årgang. Skolen er opdelt i to afdelinger; A-afdelingen med de yngste elever fra 0. 4. årgang, SFO og ForårsSFO samt B-afdelingen med de ældste elever fra 5. 10. årgang. Skolefritidsordningen er et tilbud til elever fra 0. 5. årgang. Vi er ca. 70 ansatte, der til enhver tid er optaget af at drive skole af høj kvalitet.
Her er vi ambitiøse og har høje forventninger til hinanden. Skolen er kendetegnet ved høj faglighed, et udviklende læringsfællesskab og engagerede medarbejdere. Vi møder hinanden positivt og med godt humør.
På Haahrs Skole varetager du opgaven som daglig leder af A-afdelingen, ligesom der vil være en række fælles organisatoriske opgaver og ansvarsområder, der fordeles inden for ledelsesteamet, når vi kender dine kompetencer. Du er ikke alene med ansvaret, men indgår i ledelsesteamet, hvor du forventes at bidrage med engagement og konstruktiv sparring. Ledere og personale på Haahrs Skole tager ejerskab til skolen som helhed, med afsæt i skolens værdier; engagement, trivsel og faglighed.
Som a-afdelingsleder vil du få det primære ansvar for: - den daglige ledelse og drift af A-afdelingen - pædagogisk og faglig udvikling, herunder udviklingsprocesser og personalemøder - opfølgning på budget - personaleledelse såvel pædagoger som lærere, herunder sparring ift. undervisning, dagligdag og elevproblematikker - optag af elever til ForårsSFO/A-afdelingen - overgang fra børnehave til skole
Vi forventer, at du: - kan identificere dig med skolens kultur og bærende værdier - bidrager med fagdidaktiske og pædagogiske visioner - kan engagere og tænke nyt med behørig respekt for det eksisterende - er holdspiller og kan give støtte og sparring, men også stille krav og stå fast, når det er nødvendigt - indgår i skolens ledelsesteam og administration med energi - er dygtig til at danne overblik, planlægge og organisere HAAHRS SKOLE Grubbemøllevej 30 Tlf.: 62 21 03 84 haahrs@haahrs.dk 5700 Svendborg SFO: 62 17 28 79 www.haahrs.dk
- har en nærværende og anerkendende tilgang til medarbejdere, elever og forældre - er læreruddannet eller pædagogisk uddannet - med afsæt i helheden arbejder løsningsorienteret - har udstråling, naturlig autoritet, gejst og begejstring - er god til at skabe overblik og håndtere komplekse problemstillinger - er struktureret og handlekraftig - har lederuddannelse eller lyst til at påbegynde en sådan - er frisk på at tiltræde den 1. august 2023
Erfaring med ledelse er en fordel.
Som afdelingsleder vil du indgå i ledelsesteamet og have medansvar for skolens samlede drift. Du vil referere til skolens leder. Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes centralorganisation. Børneattest indhentes.
Hvis du ønsker yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte skoleleder Michael Graugaard på 62210384 eller mobil 24960190 eller viceskoleleder Rasmus Hansen på mobil 41449119. Du kan også hente oplysninger om skolen på www.haahrs.dk , ligesom du meget gerne må aflægge os et besøge.
Ansøgningsfristen er torsdag den 25. maj, kl. 10.00 Ansøgningen sendes til job@haahrs.dk. I emnefeltet skrives "Ansøgning afdelingsleder". Bilag vedhæftes i ét samlet dokument.
Skriv i din ansøgning, at du har set opslaget på lærerjob.dk