Del
Gem annonce

Genopslag - Teamleder til logopædteam

Viborg Kommune

Viborg, Midtjylland

Indrykket
24-09-2019
Kontakt
Viborg Kommune
Prinsens Alle 5
8800 Viborg
Tlf
87878787
Kontakt
Claus Bossow
Tlf
87871020
Prinsens Alle 5
8800 Viborg
Danmark
Praktisk information
Oprettet
24-09-2019
Udløber
20-10-2019
Kviknummer
LJA-75887211
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Øvrige Job

Er du frisk og klar til nye udfordringer i et spændende læringsmiljø?

Børn & Unge i Viborg Kommune søger med tiltrædelse 1. december eller hurtigst muligt derefter en teamleder til afdelingen for Pædagogisk Praksis og Læring (PPL).
Teamlederen skal stå i spidsen for Logopædteamet og være med til at udvikle samarbejdet på tværs.
 
Som teamleder for Logopædteamet får du ansvar for 23 engagerede medarbejdere, som leverer et højt fagligt niveau og er optaget af at udvikle læringsmiljøerne i vores dagtilbud og skoler. Din opgave bliver at varetage både faglige og ledelsesmæssige opgaver i forhold til teamet og de øvrige faggrupper i PPL.
I Viborg Kommune lægger vi vægt på, at børn og unge indgår i et nærmiljø og kan blive der, også hvis der er behov for særlige indsatser. Tidlige og forebyggende indsatser er således centrale fokusområder. Vi har derfor etableret en afdeling, som samler de tværgående enheder for at sikre, at vores kolleger decentralt kan få den bedste faglige rådgivning og støtte. 
Du bliver i PPL en del af et ledelsesteam med en afdelingsleder og fem teamledere, som har en fælles udviklingsopgave med fortsat at sikre succesfuld sammenlægning af forskellige enheder og opgaver, hvor samarbejde på tværs er i højsædet.
Samtidig arbejder vi i Viborg Kommune med at skulle implementere en helt ny måde at tænke vores samlede organisation på, og hvor vi tager afsæt i den såkaldte Sammenhængsmodel. Og her kommer vi som PPL i høj grad til at understøtte den fælles vision.
 
Om dig
Vi forventer, at du har ledelseserfaring eller lyst til at udvikle ledelsesfaglige kompetencer. Samtidig vil det være en fordel, hvis du er faglig velfunderet og brænder for fortsat at udvikle sprogområdet i samarbejde med logopædteamet og vores samarbejdspartnere i dagtilbud og skoleområdet.
Du er god til at kommunikere og lægger vægt på dialog og samarbejde. Du fokuserer på sammenhængskraft og helhedsorienterede løsninger og kan balancere imellem en inddragende tilgang til udviklingsprocesser samtidig med, at der sættes tydelige rammer og retning.
Vi forventer, at du understøtter Viborg Kommunes personalepolitiske værdier og ser styrken i at praktisere værdibaseret ledelse.
 
Om os
Logopædteamet, der en del af PPL, består af fire værkstedsmedarbejdere, en Legeteks-medarbejder, en sprogpædagog samt 17 logopæder. Teamet bestyrer et stort Legetek, hvor kommunens pædagoger samt forældre kan låne forskellige specialpædagogiske materialer. Desuden har vi to sproggrupper for børn med store sproglige eller fonologiske vanskeligheder.
 
PPL er en sammenlægning af tidligere PPR, Ressourcekorps, Sproghuset, læringscentrene på skolerne og faglige konsulenter. PPL er organiseret i Familie & Rådgivning, og vi er ca. 100 medarbejdere.
Vores udviklingsfokus den kommende tid er, at understøtte børn, unge og deres familier samt det pædagogiske personale i at løse opgaven med at skabe fællesskaber, hvori alle børn indgår. Samtidig vil vi styrke samarbejdet på tværs og medvirke til, at PPL fremstår som en samlet enhed.

Om ledelse i Viborg Kommune
Som leder i Viborg Kommune bliver du en del af en stor og mangfoldig, politisk styret organisation, hvor ledelse bygger på vores personalepolitiske værdier  Mangfoldighed, Ordentlighed, Dygtighed = MOD, Viborg Kommunes ledelsesgrundlag og MED-aftale.

Få mere at vide om stillingen

Du kan se den samlede job og kompetenceprofil for stillingen via dette link.
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder i PPL, Claus Bossow på tlf. 87 87 10 20.

Du kan også læse mere om PPL generelt og logopæderne specifikt på https://kommune.viborg.dk/Borger/Boern,-unge-og-familie/Skoler/PPL/Logopaed
Ansættelsen sker efter gældende overenskomst.
 
Ansættelsessamtaler
Vi forventer en proces, hvor første samtalerunde vil blive afholdt torsdag d. 24. oktober og anden samtalerunde onsdag d. 30. oktober. Der vil i den mellemliggende periode blive udarbejdet profilanalyse for de ansøgere, der går videre til anden samtale.

Viborg Kommune har ca. 7.000 engagerede ansatte, som har viljen til at skabe vækst og velfærd for mere end 94.000 borgere hver dag.

Hos os bygger ledelse og samarbejder på værdier - ikke på regler.

Her er plads til forskellighed, og vi behandler hinanden ordentligt. Vi lægger vægt på at udvikle og dygtiggøre os. Og vi har modet til og mulighederne for at tænke nyt.

Skriv i din ansøgning, at du har set opslaget på lærerjob.dk

Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Ansøg nu
Virksomhedsinformation
Viborg Kommune
Prinsens Alle 5
8800 Viborg
Tlf
87878787
Kontaktperson
Claus Bossow
Tlf
87871020
Adresse
Prinsens Alle 5
8800 Viborg
Danmark
Praktisk information
Oprettet
24-09-2019
Udløber
20-10-2019
Kviknummer
LJA-75887211
Jobtype
Fuldtid
Fag
Øvrige Job
Beliggenhed
Gem annonce