Del
Gem annonce

GENOPSLAG - Helhedsleder til Fasters Børn

Ringkøbing-Skjern Kommune

Ringkøbing-Skjern, Vestjylland

Indrykket
28-01-2020
Kontakt
Ringkøbing-Skjern Kommune
Ved Fjorden 6
6950 Ringkøbing
Kontakt
Annette Ørskov
Tlf
20 18 32 95
Dyrvigsvej 9
6920 Videbæk
Danmark
Praktisk information
Oprettet
28-01-2020
Udløber
17-03-2020
Kviknummer
LJA-79097037
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Lederjob

Fasters Børn søger en visionær, handlekraftig og nærværende helhedsleder/skoleleder, der er klar til at træde til 1. maj 2020 eller efter aftale.

Fasters Børn er en kommunal helhed med skole fra 0.-6. klasse, vuggestue, børnehave og SFO. I skoledelen er der 92 elever, hvoraf 28 elever er tilmeldt SFO. Der er 15 ansatte på skolen og i SFOen. I børnehaven er der 20 børn, mens vuggestuen pt. har 11 børn. Vi nyder stor opbakning fra vores støtteforening, Faster Marie, der giver mulighed for ekstra oplevelser til gavn og glæde for børnene.

Fasters Børn har hjemme i Astrup og er omgivet af et aktivt lokalsamfund med et rigt og engageret foreningsliv, der driver områdets udvikling. Skolen og institutionerne er vigtige medspillere i de lokale aktiviteter, og det er vigtigt, at du som helhedsleder har blik for helhedens rolle i lokalsamfundet.

Fasters Børn er en innovativ og udviklingsorienteret helhed, der lægger vægt på tryghed, trivsel og nærvær i hverdagen. Forældreopbakningen er stor, og vi betragter de små enheder med det nære samarbejde som en kæmpe styrke for børnenes opvækst og læring. Skole, SFO, børnehave og vuggestue ligger dør om dør, og den naturlige nærhed benytter vi os af i dagligdagen, så børnene har en tydelig rød tråd gennem opvæksten fra vuggestue og op til og med 6. klasse. 

Som helhedsleder er du ansvarlig for den daglige ledelse af skolen og refererer til fagchefen. Dagtilbudslederen er ansvarlig for den daglige ledelse af dagtilbud og SFO og refererer til dig som helhedsleder. Det er dit ansvar som helhedsleder, at Fasters Børn udvikles strategisk med udgangspunkt i politiske og lovmæssige målsætninger. Vi forventer, at du som leder tilstræber konsensus mellem de forskellige ledelsesled, så beslutninger så vidt muligt træffes i fællesskab.

Vi forventer desuden, at du i høj grad fokuserer på at sikre en god, udviklende og tværfaglig indsats for børnene. I Ringkøbing-Skjern Kommunes skoler og dagtilbud arbejdes der ud fra en systemisk tænkning med et anerkendende børnesyn som omdrejningspunkt, og der lægges stor vægt på samarbejde med både elever, forældre, medarbejdere og administrationen.

Funktionsprofil
Som skoleleder har du det faglige, økonomiske samt ledelsesmæssige ansvar for drift og udvikling af skolen inden for rammerne af Folkeskoleloven samt Ringkøbing-Skjern Kommunes politikker.

Skolelederens primære opgaver:

  • At sætte klar og tydelig retning for skolen og for helheden
  • At understøtte arbejdet med lærende fællesskaber blandt medarbejderne
  • At lede de professionelle læringsfællesskaber praksisnært med fokus på elevernes faglige udvikling og trivsel
  • At sikre inddragelse og et godt samarbejde mellem skole og forældre
  • At sikre gode overgange for børnene i helheden
  • Implementere Børn- og Familieudvalgets politikker samt andre politikker, der er relevante for opgaveløsningen
  • Gennemføre intentionerne i Folkeskolereformen i bred forstand.
Minimumsprofil
  • Relevant faglig uddannelse, gerne suppleret med en lederuddannelse
  • Gerne ledelsesmæssig erfaring med fokus på praksisnær ledelse
  • Forståelse for ledelse af professionelle læringsfællesskaber
  • Er synlig og tydelig i din ledelse
  • Kan arbejde strategisk for eget ansvarsområde i samspil med den øvrige organisation i Dagtilbud og Undervisning samt resten af kommunen
  • Kan sætte relevante lokale mål i samarbejde med skolebestyrelsen og medarbejderne.
Nødvendige personlige kvalifikationer
  • Empatisk personlighed, der kan skabe tillid og gode relationer til både medarbejdere, børn, forældre og samarbejdspartnere.
  • God rollemodel gennem egne handlinger
  • Visionær med drive, handlekraft og engagement
  • Ordentlig, lyttende og nysgerrig
  • Udviser initiativ og vedholdenhed i forhold til at gennemføre meningsfulde forandringer
Løn- og ansættelsesvilkår
Som leder af Fasters Børn er du ansat i Ringkøbing-Skjern Kommune og indplaceres på niveau 3 med ledelsesmæssig reference til Fagchefen for Dagtilbud og Undervisning. I daglig praksis er den ledelsesmæssige reference til en afdelingsleder i administrationen.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Ansættelsesprocedure og tidsplan
Ansøgningsfrist: Tirsdag, den 17. marts 2020 kl. 23.59.
Ansættelsessamtalerne afholdes torsdag, den 26. marts 2020 med eventuel 2. samtale fredag, den 27. marts 2020.

Ringkøbing-Skjern Kommune henstiller til, at ansøgningen sendes elektronisk. Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen Send ansøgning under selve stillingsopslaget. Vedhæft din ansøgning og CV samt relevante bilag i PDF eller DOCX format.
Ringkøbing-Skjern Kommune indhenter referencer, så vedhæft også en referenceliste.

Yderligere oplysninger
Du kan indhente yderligere oplysninger i Dagtilbud og Undervisning v/afdelingsleder Annette Ørskov på tlf. 20 18 32 95 eller på https://faster-skole.aula.dk/

Der indhentes børneattest på den, der ansættes.

Du er velkommen til at besøge skolen forud for ansøgning til stillingen. Kontakt da lærer Lene Vestergaard på tlf. 26 64 05 85 eller dagtilbudsleder Henny Mikkelsen på tlf. 97 36 43 42.

Skriv i din ansøgning, at du har set opslaget på lærerjob.dk

Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Ansøg nu
Lignende job
Virksomhedsinformation
Ringkøbing-Skjern Kommune
Ved Fjorden 6
6950 Ringkøbing
Kontaktperson
Annette Ørskov
Tlf
20 18 32 95
Adresse
Dyrvigsvej 9
6920 Videbæk
Danmark
Praktisk information
Oprettet
28-01-2020
Udløber
17-03-2020
Kviknummer
LJA-79097037
Jobtype
Fuldtid
Fag
Lederjob
Beliggenhed
Gem annonce