Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Forstander på ØU

ØSTHIMMERLANDS UNGDOMSSKOLE

Indrykket
02-09-2022
Kontakt
ØSTHIMMERLANDS UNGDOMSSKOLE
Skolevej 10
9574 Bælum
Tlf
98337075
Kontakt
Ulla Vestergaard
Tlf
98337075
Skolevej 10
9574 Bælum
Danmark
Praktisk information
Oprettet
02-09-2022
Udløber
02-10-2022
Kviknummer
LJA-83988512
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Ledelse

ØU - den skabende og kunstneriske efterskole, søger forstander.

 

Østhimmerlands Ungdomsskole søger en inspirerende og visionær forstander som sammen med det øvrige personale kan opbygge en strategi for skolen, som videreudvikler skolens skabende og kunstneriske læringsrum.

 

Vi søger en erfaren og dygtig forstander med en relevant uddannelsesbaggrund - gerne inden for pædagogik og læring kombineret med erfaringer fra fri- og efterskoleverdenen. Forstanderen skal kunne gå foran, motivere, inspirere og understøtte personalegruppens muligheder for at udleve deres potentiale.

Vores nye forstander skal kunne kommunikere tydeligt indad på skolen og være brobygger til samfundet omkring os. Vi ser det som en fordel, hvis vores forstander har et netværk i det kunstneriske miljø. Vi ønsker en nytænkende forstander, der kan være med til at udvikle skolen til at være en del af fremtidens samfund.

 

Vores kommende forstander skal kunne se sig selv i skolens grundlæggende værdier og dagligdag, hvor de ansatte er vant til organisatorisk gennemsigtighed, selvledelse, demokratisk medbestemmelse og hvor uddelegering af opgaver er en selvfølge.

 

ØU er en almen boglig grundtvigsk efterskole for 110 elever i 9. og 10. årgang.

Vores skole har for nuværende seks spændende linjer, hvor skabende og kunstnerisk produktion er et primært mål for undervisningen. Derudover udbyder efterskolen adskillige valgfag. Vi dyrker årets traditioner, og vi har en finger på pulsen hos den moderne undervisnings- og ungdomskultur.

 

På ØU møder de ansatte eleverne med en tillid og tro på, at de kan håndtere en høj grad af frihed. Vi kalder det frihed under ansvar. For at give et eksempel er skolens lokaler aldrig låst, og vi har ingen faste sengetider. Til gengæld forventer vi, at vores elever kan tage ansvar for sig selv, hinanden og skolen.

ØU er en skole med få simple regler, der alle er med til at understøtte den skole, vi gerne vil drive. Vi dyrker det forpligtende fællesskab, men vi ser også den enkelte elev ud fra den baggrund eleven kommer med.

 

 

Vi vil gerne, at en kommende forstander er en aktiv del af efterskolelivet samt har en indsigt i det lokale miljø. Der er mulighed for tjenestebolig på skolen. Vi ønsker at den kommende forstander bor i nærheden af efterskolen, men det er ikke et krav at bo på skolen.

 

Efterskolen ligger placeret i Østhimmerland i landsbyen Bælum, med 15 minutter til stranden ved Øster Hurup og 25 minutter fra Aalborg.

 

Tiltrædelse den 1. januar 2023 eller efter aftale.

Læs mere om skolen på www.oeu.dk/skolen/forstanderstilling   

 

For yderligere information kontakt konstitueret forstander Ulla Vestergaard på

tlf. 9833 7075 / 2568 7075 eller bestyrelsesformand Troels Bjørn på tlf. 3032 8429.

 

Ansøgning og CV sendes i et samlet PDF-dokument til oeu@oeu.dk med ”Forstander på ØU” i emnefeltet senest d. 2. oktober 2022 kl. 12.00.

 

Første samtalerunde afvikles den 12. og 13. oktober. Anden samtalerunde i uge 43.

 

 

Østhimmerlands Ungdomsskole, Skolevej 10, 9574 Bælum.   www.oeu.dk

 

 

Skriv i din ansøgning, at du har set opslaget på lærerjob.dk

Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation
ØSTHIMMERLANDS UNGDOMSSKOLE
Skolevej 10
9574 Bælum
Tlf
98337075
Kontaktperson
Ulla Vestergaard
Tlf
98337075
Adresse
Skolevej 10
9574 Bælum
Danmark
Praktisk information
Oprettet
02-09-2022
Udløber
02-10-2022
Kviknummer
LJA-83988512
Jobtype
Fuldtid
Fag
Ledelse
Beliggenhed