Del
Gem annonce

Faglig leder til gruppeordningen på Søborg Skole - læring i sigte

Søborg Skole

Gladsaxe, Storkøbenhavn

Indrykket
07-07-2021
Kontakt
Johan Rønne
Tlf
39 57 68 80
Frødings Allé 1
2860 Søborg
Danmark
Praktisk information
Oprettet
07-07-2021
Udløber
13-08-2021
Kviknummer
LJA-82354264
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Lederjob

Har du en stærk ledelsesprofil, erfaring med personaleledelse og med specialpædagogik i folkeskolen? Så har du mulighed for at blive en del af et fantastisk ledelsesteam, der arbejder kollaborativt og inddragende. Vi er som team optaget af at hjælpe hinanden og løser svære problemstillinger i fællesskab. Vi søger en dygtig og engageret faglig leder til gruppeordningen, der har mod på at inspirere og lede lærere og pædagoger tæt på praksis.

Vi forestiller os, at du

  • er dygtig, engageret og leder med særligt kendskab til specialundervisning og gruppeordning
  • er stærk kommunikativ og kan skabe følgeskab
  • er rundet af et moderne syn på inklusion og specialpædagogik
  • er god til at give og modtage feedback
  • er dygtig til at skabe tillidsvækkende relationer til både børn, forældre og medarbejdere
  • kender til synergierne mellem det almen- og specialpædagogiske
  • er god til at sortere og navigere i nye tiltag og udviklingsområder
  • har overblik og arbejder struktureret i en travl hverdag
  • trives med komplekse opgaver og problemstillinger
  • har humor og et positivt livssyn
  • er nysgerrig og har mod på udvikling af god skole - og af dig selv.

Gruppeordningen

Vores gruppeordning består af ca. 35 elever og 18 medarbejdere fordelt på fem grupper i hhv. indskolingen, på mellemtrin og i udskoling. Alle elever visiteres til gruppeordningen af PPR og kommer primært fra Gladsaxe Kommune. Det er vores ambition at drage nytte af kompetencerne på tværs af almen- og specialundervisningen. Grupperne har en vis tilknytning på hver deres årgang, hvor lærere og pædagoger er optaget af at bruge hinandens kompetencer i bestræbelserne på at udfordre alle elever mest muligt, samt at skabe et trygt og motiverende læringsmiljø.

Mod og tillid

På Søborg Skole har vi læring i sigte. Vi leder med mod og tillid og arbejder ambitiøst for at skabe den bedste version af Søborg Skole hver eneste dag. Her vil du indgå i et ledelsesteam bestående af skoleleder, administrativ leder og fire faglige ledere. Vi arbejder kollaborativt ud fra en fælles model for faglig ledelse i skolevæsenet, der særligt vægter elevcentreret ledelse. Heri indgår også arbejdet med tydelige målsætninger, brug af data samt udbredelse af feedback-kultur. Vi lægger stor vægt på at være et positivt bidrag til hverdagen på skolen.

Din opgave som faglig leder for gruppeordningen er at sikre udviklingen af et ambitiøst og sammenhængende specialpædagogisk tilbud i tæt samarbejde med lærere, pædagoger, PPR og andre eksterne samarbejdspartnere.

Vi lærer elever at lære

I alt har Søborg Skole 550 elever og 80 dygtige og engagerede medarbejdere. Vi er en af 10 folkeskoler i Gladsaxe Kommune, der sammen har meget klare og fælles visioner om, at alle elever skal lære at lære, og derigennem blive så dygtige de kan. Synlig læring, fremtidens kompetencer og teknologiforståelse står højt på dagsordenen.

På Søborg Skole er kulturen kendetegnet ved høj faglighed, åbenhed, ansvar og omsorg. Vi arbejder med PALS, og er optaget af løbende at udvikle en positiv skolekultur med fokus på elevernes ressourcer og inkluderende læringsmiljøer. Derfor har vi et stærkt fælles sprog omkring både trivsel og læring.

Der er tæt samarbejde om at udvikle vores professionelle læringsfællesskaber, bl.a. gennem co-teaching-forløb, hvor lærere, pædagoger og ressourcepersoner går tæt på hinandens praksis. Denne læringskultur og kapacitetsopbygning medvirker til at skabe god skole og en fantastisk arbejdsplads.

Ansættelsesforhold

Stillingen ønskes besat 1. oktober 2021.
Ansøgningen vedhæftes CV, dokumentation for uddannelse og andre relevante bilag.

Ansøgningsfristen er fredag d. 13. august kl. 12.
Der afholdes to samtalerunder i uge 33 og 34.

Yderligere oplysninger

Vi forventer, at du besøger skolen, inden du søger stillingen.
Vi holder ferie i juli, men du er meget velkommen til at kontakte skoleleder Johan Rønne i august på telefonnummer 61 33 03 40 eller 39 57 68 80.

Stillingen aflønnes efter gældende overenskomst. Der vil forud for endelig ansættelse blive indhentet referencer.

Gladsaxe er den første kommune i Danmark, der har indarbejdet FNs verdensmål i alt, hvad vi gør. Med verdensmålene som ramme arbejder vi for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed og grøn omstilling. Det gør vi, fordi vi ønsker at gøre en forskel lokalt, der bidrager til en bæredygtig udvikling globalt.
Du kan læse mere om vores arbejde med FNs verdensmål i Gladsaxestrategien.


I Gladsaxe Kommune har vi røgfri arbejdstid.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Skriv i din ansøgning, at du har set opslaget på lærerjob.dk

Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Ansøg nu

Del dette job

Kontaktperson
Johan Rønne
Tlf
39 57 68 80
Adresse
Frødings Allé 1
2860 Søborg
Danmark
Praktisk information
Oprettet
07-07-2021
Udløber
13-08-2021
Kviknummer
LJA-82354264
Jobtype
Fuldtid
Fag
Lederjob
Beliggenhed
Gem annonce