Undervis i dine linjefag – max 24 børn i klassen
På Kildegård Privatskole er der snarest nogle lærerstillinger ledige.
Skolens vision er ”…at udvikle hele mennesker – dannede, fagligt kompetente og med et solidt fundament for videre uddannelse”, og vi glæder os til at komme i dialog med lærere, der deler vores værdier og har lyst til at levere en professionel og engageret arbejdsindsats.
Vi er en privat grundskole, hvor lærerne udelukkende underviser i deres linjefag. Vores klassekvotient er 24 elever, og i en del af vores timer har vi valgt at prioritere den nære kontakt til eleverne via en holdstørrelse på 12 elever.
Skolen har en lang og stolt historie og nogle klare værdier. Det kan man mærke i form af vores mange traditioner og arrangementer, men også i den ånd der hersker hos os. Vores værdier betyder nemlig noget for os, og alle på og omkring skolen kender og arbejder med dem: Professionalisme, Dannelse, Trivsel, Kreativitet og Traditioner.
Dansk – indskoling
Matematik – indskoling
Matematik – udskoling
Idræt
Historie
Kristendom
Engelsk
Vi har brug for dygtige lærere, der har linjefag eller tilsvarende kvalifikationer i ovennævnte fag, og du skal have lyst til at blive en del et ambitiøst hold, der både vil danne og uddanne eleverne. Vi arbejder i et trygt og traditionelt miljø, og vi lægger vægt på faglig kreativitet, et højt aktivitetsniveau og imødekommende samarbejde – indbyrdes og med vores elever og forældre.
Vi er ca. 100 kompetente og engagerede medarbejdere, 830 elever fra 0.-9.kl. og en interesseret og engageret forældrekreds. Skolen ligger ved Kildegårds Plads med gode trafikforbindelser. Se også https://kildegaard.dk
Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst.
Mail din ansøgning til skoleleder Hans Kristensen, Kildegård Privatskole, Kildegårdsvej 87, 2900 Hellerup, hk@kildegaard.dk – senest den 15. august 2022.
Du er meget velkommen til at kontakte Hans Kristensen på tlf. 29 87 03 03, hvis du ønsker flere oplysninger om skolen og de ledige stillinger.
Skriv i din ansøgning, at du har set opslaget på lærerjob.dk