Er du overbygningslærer i dansk og engelsk og vil du være med til at udvikle morgendagens skole på Grundtvigsvej, Frederiksberg?
Skolen på Grundtvigsvej, Frederiksberg Kommunes nyeste folkeskole, søger en dygtig, engageret og faglig stærk lærer i engelsk og dansk tilknyttet 7. årgang.
Da vi er en skole, der bygger på en projektbaseret læringsstruktur, skal du være i stand til at tænke dine fag både i dybden og ind i en sammenhæng med andre fag og med verden uden for skolen.
Vi opbygger og danner ny skole i nye og indbydende lokaler. Vi lægger vægt på at skabe rummelige og lærende fællesskaber, hvor eleverne får mulighed for at dannes og udvikle handlekompetence, så de kan være med til forme fremtidens samfund. Vi arbejder alsidigt med undervisning og læreprocesser gennem tema- og projektarbejde, innovation og peer-learning. Vi lægger vægt på, at det enkelte barn sætter sin viden i spil og udvikler en forståelse for egen viden og udviklingspotentiale. Vi arbejder med en sammenhængende dag i samspillet mellem skole og fritid ud fra devisen fælles børn, fælles ansvar.
Vi mener, at eleverne lærer bedst ved at undersøge, eksperimentere og afprøve hypoteser. Du skal have lyst til at få børn og unge til at udvikle tillid til og stole på deres egen viden. De skal være villige til at tage udfordringer op, handle hensigtsmæssigt og kunne genkende mønstre i nye sammenhænge. Det kræver et solidt fagligt fundament, som du skal være med til at sikre ved en alsidighed i tilgangen til læring.
Som lærer på Skolen på Grundtvigsvej skal du have lyst til og mod på at være en del af en hverdag, hvor indholdet opbygges og udvikles, samtidig med at dagligdagen fungerer. Du skal have lyst til at være en del af et team, hvor alle faggrupper samarbejder om opgaven omkring eleverne. I teamet skal du både arbejde selvstændigt og gå forrest, og andre gange tage følgeskab og udføre andres idéer. Desuden skal du have ønske om og evne til, at din faglighed sættes i spil og udfordres i et professionelt læringsfællesskab.
Derudover forventer vi, at du:
- Er læreruddannet
- Har kvalifikationer og lyst til at være med til at videreudvikle skolens didaktiske og pædagogiske praksis, der bygger på projektbaseret læring
- Er i stand til at motivere og inspirere eleverne ved at arbejde med undervisning og læring på mange forskellige planer
- Er systematisk i arbejdet med evaluering af elevernes faglige, sociale og personlige udvikling
- Ønsker at deltage aktivt i udviklingen af skolens læringsmiljø og tænke i nye rammer
- Trives i et forpligtende og ligeværdigt teamsamarbejde mellem lærere og pædagoger
Vi gør opmærksom på, at der indhentes straffeattest og børneattest ved nyansættelser i Frederiksberg Kommune samt at kommunen ønsker at fremme ligestillingen og derfor opfordrer alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold eller handicap.
Ansøgning venligst via Frederiksberg Kommunes hjemmeside: www.frederiksberg.dk/om-kommunen/job-og-karriere.aspx.
Ansøgninger må maksimalt være på en side. Medsend cv, bilag og eksamensbevis.
Ansættelse sker pr. 1. marts 2021 eller snarest derefter. Ansøgningsfrist er den 4. janaur 2021
Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold eller handicap.
Skriv i din ansøgning, at du har set opslaget på lærerjob.dk