Engageret og udviklingsorienteret lærer til mellemtrinnet på Skolen ved Bülowsvej
Vi er en velfungerende skole med fokus på læring og trivsel hos både børn og voksne. Det sikrer vi gennem faglig og pædagogisk sparring, medinddragelse på alle niveauer og et fælles ønske om at indgå i meningsfulde professionelle fællesskaber, der hver dag drager omsorg for børnenes trivsel og læring i et inkluderende fællesskab.
Vi er udviklingsorienterede og er tidligere blevet tildelt Frederiksberg Kommunes innovationspris for vores fokus på varieret og anderledes undervisning. Vi søger derfor først og fremmest efter medarbejderprofiler, der har lyst til at videreudvikle vores spændende skole sammen med os. Så hold dig ikke tilbage, hvis linjefagskombinationen ikke matcher 100%:
Skolens undervisningsdel er fordelt i afdelinger, hvor lærerne er tilknyttet årgangsteams og fagfællesskaber på tværs af afdelingen. Samarbejdet er karakteriseret ved at være tæt, professionelt og nærværende, og vi vægter derfor at vores medarbejdere;
- har gode samarbejdsevner og stærke relationskompetencer
- er fagligt kompetente og nysgerrige på egen praksis
- er pædagogisk engagerede og udviklingsorienterede
- er selvstændige og kan træffe kvalificerede beslutninger på egen hånd
- bidrager positivt og anerkendende til arbejdsglæden i teamet og på skolen
Mellemtrinnet er en afdeling, hvor trivsel og læring går hånd i hånd, og vi samarbejder om at skabe de bedste deltagelsesmuligheder for alle børnene. Vi har i disse år et særligt fokus på at understøtte udviklingen af den fagprofessionelle praksis tæt på praksis. I dette arbejde danner de faglige fællesskaber rammen om fælles årsplaner, løbende forberedelse i årgangene samt fælles undervisning i dagligdagen. Vi søger derfor medarbejdere, der
vil samarbejdet, og derigennem bidrager til det fælles ansvar for undervisningen i teamet, men også på hele skolen.
Vi søger en fast lærer til vores mellemtrin fra 1. august med linjefags- eller linjefagslignende kompetencer inden for følgende fag:
Matematik, N/T, idræt
Skolen ved Bülowsvej er den største skole på Frederiksberg. Vi er centralt beliggende i byen og har knap 1000 elever fra børnehaveklasse til 9. klasse, hvoraf størstedelen benytter skolens velfungerende fritidsdel. Personalet består af ca. 120 kompetente medarbejdere, der har stor lyst og vilje til at gå nye veje. Vi har en uhøjtidelig omgangsform, hvor dialog og gensidig tillid er grundlaget for arbejdet. Nyansatte får god hjælp fra årgangsteamet, og vi har Frederiksbergs bedste personaleforening.
Du er meget velkommen til at kontakte skoleleder Lars Westh på 2898 0591
Løn- og ansættelsesvilkår er
i henhold til gældende overenskomst. Vi gør opmærksom på, at der indhentes børneattest og privat straffeattest ved ansættelse i Frederiksberg Kommune.
Ansøgningsfrist er fredag den 29. juli kl. 12.00, og samtaler afholdes mandag 1. august.
Vi glæder os til at høre fra dig, og du skal anvende linket, når du ansøger.
Venlig hilsen
Lars Westh/skoleleder
Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold eller handicap.
Skriv i din ansøgning, at du har set opslaget på lærerjob.dk