Røde Kors søger 4 frivillige undervisere fra hele landet til at klæde frivillige på i mødet med sårbare grupper
Som frivilligunderviser og facilitator er du med til at styrke Røde Kors indsats ved at klæde frivillige på til arbejdet med mennesker i krise.
Som frivilligunderviser på vores grundkursus Medmenneskelighed i praksis bliver du en del af et team af topengagerede undervisere. Der vil være rig mulighed for sparring, træning og feedback fra andre undervisere og fra Røde Kors eksperter i psykosocialt arbejde og læring. Du underviser med en makker. Sammen skaber I indsigt i:
Du har også mulighed for at undervise i særmoduler i emnerne Børns mestring, Sorg og tab og Den gode samtale om det svære.
Du kommer med andre ord til at gøre en stor forskel for både Røde Kors frivillige og de mennesker, de hjælper!
Som frivillig underviser får du meget igen
-
En gennemarbejdet underviservejledning baseret på aktiv læring og en faciliterende tilgang
-
Et stærkt Røde Kors-fællesskab med engagerede og erfarne medundervisere.
-
Kørselsgodtgørelse når du er ude og undervise (og en overnatning, hvis du er langt hjemmefra)
Røde Kors frivillige har mange aldre, motivationer og tilgange til læring. Hos os får du med andre ord rig mulighed for at bruge dine didaktiske evner og det endda i samspil med en makker.
Det ville være dejligt, hvis du:
-
har erfaring med voksenundervisning (gerne flere år)
-
har interesse i Røde Kors sociale arbejde (og måske endda erfaring med vores målgrupper)
-
har lyst til at bruge ca. 6 weekend-dage om året på at afvikle to kurser, forberede dem online og deltage i en uddannelsesweekend med fokus på sparring og læring i frivilligunderviser-teamet.
Lyder dette, som noget for dig? Så send mig, kompetenceudviklingskonsulent Nanna Koefoed-Melson, et par ord om dig selv og din motivation senest d. 5. januar til min mailadresse: nakme@rodekors.dk.
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte mig på min mail eller på telefon: 2310 5653.
Jeg glæder mig til at høre fra dig!
Venlig hilsen
Nanna Koefoed-Melson, Kompetenceudviklingskonsulent i Røde Kors
Vigtige datoer:
Vi har afsat d. 12.-13. januar 2023 til samtaler. Desuden afholder vi en træningsweekend d. 28.-29. januar 2023, hvor nye undervisere bliver introduceret til hinanden, undervisningsmaterialet og får erfaringer med at undervise og få feedback.
Skriv i din ansøgning, at du har set opslaget på lærerjob.dk