Jobopslag: Vi søger en efterskolelærer til matematik og eventuelt fitness
Drømmer du om at blive en del af lærerteamet på én af landets største efterskoler?
Lige nu har du nemlig chancen for at lande en stilling, hvor både det boglige, idrætslige og det
pædagogiske er i højsædet. Der er tale om en fast fuldtidsstilling, hvor det boglige fokus ligger på
matematikundervisning af vores elever i 9. og 10. klasse. Hvis du også kan byde ind med
undervisning i fitness, vil du blive tilknyttet vores fitnesslinje.
På Fitnesslinjen, som kun er for piger, er der hver uge flere timers undervisning i forskellige
fitnessdiscipliner som kick-boxing, crossfit, step og cirkeltræning.
Udover undervisningen vil du komme til at varetage opgaven som huslærer. Her bliver du den
primære kontaktperson for et hus med omkring 16 efterskoleelever. Aften- og weekendvagter samt
andre relationelle opgaver er ligeledes en del af jobbet. Derfor er det vigtigt, at du brænder for at
arbejde med unge mennesker og ønsker at gøre en forskel i deres efterskoleliv.
Hvis du kan se dig selv i rollen som lærer på BGI akademiet, skal du ikke tøve med at sende os din
ansøgning. Vi favner mangfoldigheden, og vi opfordrer dig derfor til at smide os en ansøgning,
uanset hvilken faglig og personlig baggrund du måtte have. Vores ansatte kommer med vidt
forskellige kompetencer, hvilket skaber livsbekræftende og jantelovsfornægtende vibes.
Ansøgningsfristen er onsdag den 19. oktober, og vi forventer at afholde samtaler mandag den 24.
oktober. Tiltrædelse sker snarest herefter og senest den 1. december.
Din ansøgning og CV skal sendes som én samlet PDF-fil til job@bgi.dk.
Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst mellem LC og Finansministeriet.
Hvis du har spørgsmål angående stillingen, kan du kontakte BGI akademiets leder, Helle Vestergaard
på tlf. 42147480.
BGI akademiet er en efterskole beliggende på Juelsmindehalvøen og med en afdeling på Hjarnø. Vi
har ca. 750 elever fordelt på de to adresser, og vores profil er studieforberedende undervisning i de
boglige fag, samt mange forskellige idrætslinjer. Vi huser nogle af Danmarks bedste
efterskolefaciliteter. Se vores hjemmeside www.bgiakademiet.dk for yderligere information.
Skriv i din ansøgning, at du har set opslaget på lærerjob.dk