Copenhagen City School søger en dansklærer/klasselærer
Copenhagen City School er en spændende og dynamisk privat, multikulturel grundskole med undervisning på dansk, men med fokus på engelsk, beliggende midt i København. Vi har ca. 230 elever, med en baggrund der afspejler hovedstadens multikulturelle sammensætning. Vores arbejdsmiljø er kendetegnet af frihed, fleksibilitet, professionalisme, humor og en rar stemning.
Stillingen er på fuld tid, og vil være centreret omkring klasselærerfunktionen i vores 1. klasse, som du vil følge i 3 år. Med hensyn til den yderligere fagfordeling, vil der i høj grad være fokus på læseindlæring og danskfaget generelt i vores indskoling. Derudover vil andre fag selvfølgelig komme i spil, men det afhænger i høj grad af den rette ansøgers interesser, selvfølgelig i samspil med skolens øvrige behov.
Ansøgningsfristen er mandag d.25.1.2021 kl.11.00. Send venligst ansøgning og relevante bilag til: info@cityschool.dk. Vi planlægger at holde ansættelsessamtalerne på skolen med personligt fremmøde, men vil selvfølgelig løbende justere dette, hvis det skulle blive nødvendigt. Ansættelsessamtalerne er fredag d.5.2.2021. Tiltrædelse hurtigst muligt derefter.
Ansættelse sker efter de overenskomstmæssige regler, som er aftalt mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation for ledere, lærere og børnehaveklasseledere ved De Frie Skoler. Samtykke til indhentning af en børneattest er en forudsætning for ansættelse.
Skriv i din ansøgning, at du har set opslaget på lærerjob.dk