Som uddannelsesvejleder på grundskoleområdet i Høje-Taastrup Kommunes Ungecenter vil du få en meningsfuld, varieret og spændende arbejdsdag. Du vil få opgaver med kollektiv vejledning i overbygningsklasserne på et antal skoler og individuel vejledning af de ikke-uddannelsesparate elever. Du vil få et omfattende samarbejde med både elever, forældre, klasselærere, afdelingsledere, sagsbehandlere, vejlederkolleger, ungeguider m.fl. og deltage i samarbejdsmøder og på forældremøder.
Du bliver en del af Ungeguide HTK, som tilbyder de unge en koordineret og sammenhængende ungeindsats med én indgang og fokus på ejerskab, motivation og progression i det enkelte ungeforløb. Målsætningen er, at sikre uddannelse/beskæftigelse til alle unge.
Uddannelsesvejlederne i Høje-Taastrup Kommune er integreret i en sammenhængende kommunal ungeindsats (KUI), hvor vejledningskompetencerne indtænkes som en central og gennemgående faglighed.
Du bliver en del af en dynamisk arbejdsplads med gode muligheder for, at du kan bruge din faglighed på nye måder, tilegne dig nye kompetencer og bidrage til den fælles udvikling af vejledningsområdet og den kommunale ungeindsats.
Du vil opleve stort fokus på teamsamarbejde, fællesskab, tværfaglighed, sparring og gode relationer. Du får mulighed for hjemmearbejde og digital tilstedeværelse, som en del af fleksibiliteten, i det omfang opgaverne tillader det. Og så får du gode kolleger med engagement, høje faglige ambitioner og masser af godt humør.
Du vil trives godt i jobbet, hvis
- Du motiveres af at stå overfor en hel skoleklasse
- Du kan indgå i det professionelle relationsarbejde med individuelle elever
- Du kan være central i det tværfaglige samarbejde
- Du er struktureret og har flair for administrativt arbejde
Du skal trives i et arbejde, hvor du kommer til at have flere arbejdsadresser. I dette kræver det også, at du er skarp til at holde styr på kalender og deadlines. Det forventes, at du er velfunderet i din vejledningsfaglighed og har en grundlæggende holdning om, at vi lykkes bedst i et løsningsfokuseret samarbejde både med de unge, deres forældre og på tværs af faggrupper og sektorer.
Du kommer til at videreudvikle både din egen faglighed, samt den fælles faglighed på tværs af vejledningsområdet og den sammenhængende kommunale ungeindsats.
Det ledige job er i grundskolevejledningen - med vejledning primært i almindelige klasser. Det er afgørende, at du er indstillet på at blive en del af et foranderligt arbejdsområde, hvor vi udvikler og tilpasser både de fælles kerneydelser og de individuelle opgaver løbende.
Du skal søge jobbet, hvis du har:
- En grundlæggende uddannelse, som fx lærer/underviser, socialrådgiver, pædagog eller en administrativ uddannelse med specialisering indenfor borgervejledning/sagsbehandling
- En velfunderet viden om ungdomsuddannelsessystemet
- En Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning eller er i gang med at tage den
- Undervisningserfaring og erfaring med uddannelsesvejledning i grundskolen
- Relevante IT-kundskaber og gerne erfaring med fagsystemet UnoUng
- Har kørekort til personbil (egen bil er en fordel)
Praktiske oplysninger
Jobbet er som fastansat på 37 timer ugentligt. Ansættelse pr. 1. januar 2023.
Løn og ansættelse er efter gældende overenskomst og principperne i Ny Løn. I forbindelse med ansættelse indhentes der referencer samt børne- og straffeattest.
Ansøgningsfristen er torsdag den 24. november 2022
Vi afholder samtaler den 28. og 29. november.
Kan du se dig selv i jobbet, så send en kort ansøgning med din motivation for at arbejde med unges vej til uddannelse samt et CV som stiller skarpt på dine kompetencer og din erfaring som er relevant for jobbet.
Vil du vide mere, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Anders Vedberg på tlf. 2999 9615
Skriv i din ansøgning, at du har set opslaget på lærerjob.dk