Del
Gem annonce

Ambitiøs og udviklingsorienteret AKT-medarbejder (pædagog/lærer) søges til PLC-teamet på Skolen på Grundtvigsvej, Frederiksberg

Skolen på Grundtvigsvej

Frederiksberg, Storkøbenhavn

Indrykket
20-07-2020
Kontakt
Skolen på Grundtvigsvej
Grundtvigsvej 9-11
1864 Frederiksberg
Kontakt
Helle Bjerg
Tlf
2898 0518
Grundtvigsvej 9-11
1864 Frederiksberg
Danmark
Praktisk information
Oprettet
20-07-2020
Udløber
16-08-2020
Kviknummer
LJA-80694358
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Specialundervisning

Skolen på Grundtvigsvej, Frederiksberg Kommunes nyeste folkeskole, søger en 37-timers AKT-medarbejder til varetagelse af AKT-opgaver i et nytænkende og ambitiøst professionelt miljø pr. 01.10.20.

Det pædagogiske udgangspunkt på Skolen på Grundtvigsvej er, at alle børn har særlige behov og særlige talenter; alle har ret til at indgå i lærende fællesskaber og alle børn skal ikke lære det samme, men alle børn skal lære mere. Dette børnesyn er gældende for skolens arbejde med at understøtte alle børns udvikling i aldersblandede fællesskaber.
I arbejdet med børn i vanskeligheder er det særlig vigtigt at have et helhedsorienteret syn på det enkelte bare og at arbejde med en ressourceorienteret og anerkendende tilgang.


Vi søger en AKT-medarbejder, som kan være med til at løfte og udvikle pædagogiske indsatser for børn i vanskeligheder. Disse indsatser gennemføres med fokus på at understøtte og udvikle børnenes deltagelsesmuligheder og lyst til læring.
Indsatserne gennemføres i vekselvirkning mellem individuelle støtteindsatser i almenmiljøet, hold/gruppeindsatser, samt co-teaching og sparring med skolens øvrige pædagogiske personale.

Du har lyst til og mod på at være en del af en hverdag på en relativt ny skole, hvor indholdet opbygges og udvikles, samtidig med at dagligdagen fungerer. Du bliver en del af vores PLC/Sirius team bestående af vejledere og endnu en AKT-medarbejder, hvor alle samarbejder om opgaven omkring børnene. Som del af dette team skal du være parat til at indgå i og bidrage til et ambitiøst og engageret professionelt miljø, hvor du både skal kunne give og modtage sparring. Her skal du indgå i arbejdet med at videreudvikle skolens forebyggende inklusionsstrategi med særligt fokus på overbygningen og på udvikling af flere gruppetilbud til børn i vanskeligheder med fokus på deltagelse i almenmiljøet.

Du skal kunne tage både lederskab og følgeskab i mange forskellige samarbejdsrelationer. Det gælder samarbejde med dine kolleger i Siriusteamet; med eksterne samarbejdspartnere som f.eks. PPR/fam-afdelingen; med det øvrige pædagogiske personale og ledelsen og ikke mindst med forældrene også når det er svært.  Du er teoretisk velfunderet og kan arbejde inden for den systemiske tænkning og mentaliserende praksis. Du har flere pædagogiske redskaber med dig og kan fx arbejde ud fra redskaberne i KRAP. Du kan arbejde systematisk med handleplaner, opfølgning og evaluering af indsatser i relation til børn i vanskeligheder, og kan agere som tovholder og mødefacilitator på netværksmøde, arbejdsmøder, teammøder mv.

Dine primære opgaver er at varetage specifikke pædagogiske indsatser (individuelle, gruppe/hold) for elever, der har behov for specialpædagogisk bistand eller andre særligt tilrettelagte indsatser. Du skal her samarbejde med skolens voksne med henblik på at skabe rammer for, at alle børn kan indgå i inkluderende fællesskaber, får lige deltagelsesmuligheder og lyst til læring -  i skole, SFO og klub,

Derudover forventer vi, at du:
  • Er pædagog- eller læreruddannet, gerne med efteruddannelse/erfaring inden for specialområdet eller lignende
  • Har pædagogisk erfaring med tilsvarende målgruppe  
  • Er fleksibel mht. arbejdstid og i opgavetilrettelæggelse mellem kl. 7 - 17
  • Kan arbejde systematisk og selvstændigt.
  • Tør fejle og eksperimentere
  • Tør og kan kommunikere med de fleste, i udviklende processer og i en hektisk hverdag
  • Er dygtig til relationsarbejde i relation til børn, forældre og kolleger
  • Sætter pris på at være en holdspiller og kan indgå i forpligtende samarbejdsrelationer
Stillingerne er på 37 timer pr. uge.

Dine løn- og ansættelsesvilkår vil ske efter aftale med din forhandlingsberettigede organisation med udgangspunkt i Ny Løn. Vi gør opmærksom på, at inden ansættelse kan finde sted, skal du fremvise en 36 straffeattest (børneattest) samt en almindelig 11 straffeattest.

Ansøgning venligst via Frederiksberg Kommunes hjemmeside: https://job.frederiksberg.dk/job-i-kommunen/born-og-unge  Ansøgninger må maksimalt være på en side. Medsend cv, bilag og eksamensbevis.
Ansættelse pr. 01.10.20 eller snarest derefter.

Hvis du har spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Souschef Helle Bjerg, hebj02@frederiksberg.dk, 28980518.

Ansøgningsfrist: d. 16.08. august 2020


Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold eller handicap.

Skriv i din ansøgning, at du har set opslaget på lærerjob.dk

Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Ansøg nu
Lignende job

Slagelse Kommune
Virksomhedsinformation
Skolen på Grundtvigsvej
Grundtvigsvej 9-11
1864 Frederiksberg
Kontaktperson
Helle Bjerg
Tlf
2898 0518
Adresse
Grundtvigsvej 9-11
1864 Frederiksberg
Danmark
Praktisk information
Oprettet
20-07-2020
Udløber
16-08-2020
Kviknummer
LJA-80694358
Jobtype
Fuldtid
Fag
Specialundervisning
Beliggenhed
Gem annonce