Del
Gem annonce

Ambitiøs, åben og vedholdende skoleleder til Fløng Skole

Fløng Skole

Høje-Taastrup, Storkøbenhavn

Indrykket
27-01-2020
Kontakt
Fløng Skole
Fløng Byvej 24
2640 Hedehusene
Tlf
43 35 22 50
Kontakt
Anne-Marie Andreasen
Tlf
43352250
Fløng Byvej 24
2640 Hedehusene
Danmark
Praktisk information
Oprettet
27-01-2020
Udløber
10-03-2020
Kviknummer
LJA-79084492
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Lederjob

Som skoleleder motiveres du af at skabe resultater sammen med dit personale og brænder for at skabe verdens bedste skole ud fra tankerne i fremtidens skole som er udgangspunktet for vores måde at arbejde med skoleudvikling i Høje-Taastrup. Du har stærke relationelle kompetencer og et naturligt beslutningstalent - og så har du styr på økonomien.

Vi har brug for dig, der er en synlig leder og er klar til at møde elever, personale, forældre og eksterne samarbejdspartnere med åbent sind og blik for muligheder. Du ved af erfaring, at en god skole udvikles i fællesskab ved at lede og sikre følgeskab. I samarbejdet bidrager du dels med en god portion empati og dels med mod og handlekraft, når beslutninger skal træffes. Du bliver leder for et stærkt lederteam, hvor du, SFO-leder og souschef sammen bruger jeres kompetencer på tværs og også udfører praktiske driftsopgaver i hverdagen. Du bliver desuden en del af skoleledergruppen, hvor vi har en stærk kultur for at hjælpe hinanden.

Hvad har du med?
Vi forestiller os, at du har erfaring med skoleledelse. Til en eventuel samtale vil vi bede dig fortælle om de succeser, du har opnået som leder, og hvad du selv vurderer som betydningsfuldt i den forbindelse. Det er et krav, at du er læreruddannet og har en lederuddannelse på minimum diplomniveau.

Du skal være stærk på relationer for dem er der mange af i et skolelederjob hos os. Det skal falde dig naturligt at lytte og medinddrage, uanset om det er til en elev, en medarbejder, en lederkollega eller en forælder. Vi lægger vægt på, at du gennem tidligere lederjobs er kendt for værdier som åbenhed, tillid, delegering, ligeværdighed og troværdighed.

Plads til alle men ikke til alt
Du bliver en del af en skole og en arbejdsplads, som har et pædagogisk grundsyn, der er systemisk og anerkendende i forhold til undervisning, læring og opgaver. Vi ønsker at skabe fællesskab og medinddragelse på mange planer i hverdagen og arbejder aktivt på at opretholde vores gode arbejdsmiljø. Vi har en klar pædagogisk retning og en vilje til at sætte fokus på både dannelse og faglighed.

Fløng Skole er en 2-3 sporet skole med 520 elever fra 0.-9. klasse. Vi har indført røgfri arbejdstid for personalet og eleverne har røgfri skoletid. Skolen ligger i den vestlige del af Høje-Taastrup Kommune tæt på Roskilde. Vi er en skole med gode undervisningsfaciliteter og store grønne udeområder.  

På Fløng Skole sætter vi pris på mangfoldighed, og vi gør en dyd ud af vores samarbejde, så vores elever hele vejen rundt oplever tryghed, udvikling og et fagligt stærkt læringsmiljø. Vi ønsker at få en leder til skolen, som vil fortsætte vores arbejde med at forbedre elevernes både faglige og sociale trivsel. Samtidig skal dit blik for medarbejdernes trivsel også være stærkt.

Samarbejde ud over skolen
For at lykkes i jobbet er det vigtigt, at du er indstillet på at se ud over skolen. Det betyder blandt andet, at du skal indgå i et forpligtende og konstruktivt samarbejde med lokalsamfundet, de andre skoler og Institutions- og Skolecentret på rådhuset. Vi ser også gerne, at vores nye skoleleder ser muligheder og er synlig i samarbejdet med vores lokalområde.

Yderligere information 
Jobbet ønskes besat pr. 1. maj 2020. Vi ser gerne, at du kommer ud og besøger skolen og møder os. Der er mulighed for besøg i uge 6, 7, 9. Skolen har vinterferie og dermed lukket i uge 8.
Ansættelsen sker på kontraktvilkår i henhold til gældende overenskomst med den
behandlingsberettigede organisation efter forhandling, og der er ingen øvre arbejdstid.

Ansøgningsfrist den 10. marts 2020
Første ansættelsessamtale afholdes den 20. marts 2020 og anden samtale den 27. marts 2020. Der vil skulle besvares et spørgeskema til en personlighedsprofil af udvalgte kandidater inden anden samtale.

Kommunens ansættelsespolitik indebærer, at der ved ansættelse indhentes referencer fra tidligere og nuværende arbejdssteder, og du bedes derfor have min. 2 referencer med til samtalen. Der indhentes desuden ved ansættelse straffeattest og børneattest. Ansættelsen vil være betinget af at disse er tilfredsstillende.

Ansøgning, CV, og anden relevant dokumentation skal sendes elektronisk.

Hvis du vil høre mere eller vil aftale tid til et besøg på skolen, er du velkommen til at kontakte konst. skoleleder Anne-Marie Andreasen på 43352250 eller Centerchef for Institutions- og skolecentret Flemming Ellingsen på 20159559. Du kan læse mere om vores skole her.



Skriv i din ansøgning, at du har set opslaget på lærerjob.dk

Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Ansøg nu
Virksomhedsinformation
Fløng Skole
Fløng Byvej 24
2640 Hedehusene
Tlf
43 35 22 50
Kontaktperson
Anne-Marie Andreasen
Tlf
43352250
Adresse
Fløng Byvej 24
2640 Hedehusene
Danmark
Praktisk information
Oprettet
27-01-2020
Udløber
10-03-2020
Kviknummer
LJA-79084492
Jobtype
Fuldtid
Fag
Lederjob
Beliggenhed
Gem annonce