Del
Gem annonce

Afdelingsleder til Fjordbakkeskolen - afdeling Taulov indskoling

Fjordbakkeskolen

Fredericia, Syd- og Sønderjylland

Indrykket
14-11-2022
Kontakt
Fjordbakkeskolen
Taulov Kirkevej 35 A
7000 Fredericia
Kontakt
Distriktsskoleleder Jens Baj Madsen
Taulov Kirkevej 35 A
7000 Fredericia
Danmark
Praktisk information
Oprettet
14-11-2022
Udløber
08-12-2022
Kviknummer
LJA-84247342
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Ledelse, Øvrige Job

Det her kunne godt være en mulighed, du ikke kan overse en chance, som du bliver nødt til at undersøge nærmere hvis du er leder eller har ledelse i dit DNA. Vi åbner i hvert fald dørene ind til et spændende lederjob i folkeskolen, i Fredericia Kommune, på Fjordbakkeskolen stedet, hvor vi konstant gør en god skole endnu bedre.

Vi er et dynamisk, stærkt, udviklingsorienteret og særdeles velfungerende ledelsesteam og vi mangler én brik nemlig dig.

Vi søger en energisk, udviklingsorienteret og driftsstærk afdelingsleder, der sammen med skolens medarbejdere og øvrige ledelsesteam, kan og vil arbejde med at sikre drift og videreudvikling af Fjordbakkeskolen.

Du skal først og fremmest være afdelingsleder i vores Taulovafdeling med ansvaret for indskoling og tilhørende lærer-pædagogsamarbejde med et solidt ben ind i SFO/fritidsdelen. Til opgaven hører udvikling og drift, daglig pædagogisk ledelse og personaleledelse af medarbejdere i indskolingen.

Hertil kommer en række øvrige ledelsesmæssige opgaver. Det kunne være ledelsesopgaver i Fjordbakkeskolens læringscenter (FLC), planlægningsmæssige ledelsesopgaver eller andet.

Fordelen for dig er, at vi i den eksisterende ledelse faktisk er ret fleksible, så både de overordnede ledelsesopgaver og fordelingen af øvrige opgaver kan tilpasses dine forudsætninger, kompetencer, præferencer og din profil.

Vigtigst er din personlige, professionelle profil, og at der er et match i forhold til os andre mens du også bidrager med passende forstyrrelser hos os. Vi vil gerne flyttes!

Vi forventer af dig, at du

  • har erfaring med arbejdet, glæderne og udfordringerne i folkeskolen
  • har en relevant uddannelse, har ledelsesmæssig erfaring, erfaring med vejleder/koordinatoropgaver eller dokumenteret lederpotentiale
  • har erfaring med og/eller talent for personaleledelse
  • har forståelse for, at skulle indgå i både drift og udvikling
  • har fine relationskompetencer og arbejder anerkendende, inddragende og retningsvisende
  • har mod til at tage de nødvendige ledelsesmæssige beslutninger og kan stå i både med og modvind
  • er stærk i både mundtlig og skriftlig kommunikation
  • har god dømmekraft og evne til at læse de kontekster du agerer i
  • kan og vil medvirke til at fastholde og videreudvikle et godt og særdeles åbent samarbejde i ledelsesteamet og aktivt tage del i det fælles ledelsesansvar og de fælles ledelsesopgaver
  • har gåpåmod og lige som vi andre er klar til at begå fejl og lære af dem
  • og så er det nok en god idé, at kunne håndtere og bidrage til den gode værkstedshumor, der præger vores ledelsesteam og Fjordbakkeskolen generelt.

Fjordbakkeskolen
er en kommunal folkeskole beliggende i den sydvestlige del af Fredericia Kommune. Fjordbakkeskolen består af afdelingerne i Skærbæk (0.-6. klasse) og Taulov (0.-9. klasse) og har i alt 864 elever og 111 medarbejdere.
Fjordbakkeskolen er kendt som en skole med en stærk faglig profil og har gang i en markant videreudvikling af skolehverdagen under mottoet Vi gør en god skole endnu bedre.

Du vil få personaleansvar primært for medarbejdere, som er tilknyttet din afdeling, og refererer til distriktsskoleleder, Jens Bay.

Vil du vide mere
Kontakt distriktsskoleleder Jens Baj Madsen, 2221 1058, jens.b.madsen@fredericia.dk.

Du kan læse mere om os på Fjordbakkedistriktets facebookside eller på www.Fjordbakkeskolen.aula.dk

Det vil ved rettidig henvendelse og relevant baggrund være naturligt, at du efter aftale aflægger skolen et besøg.

Løn og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Ved ansættelse i Fredericia Kommune vil der blive indhentet referencer og evt. bedt om en straffeattest.

Fredericia Kommune indhenter børneattest for medarbejdere, der som led i udførelsen af deres arbejdsopgaver færdes blandt børn under 15 år, og som derved har muligheden for at opnå direkte kontakt med børn under 15 år.

Der er tale om en fast fuldtidsstilling med tiltrædelse 1. februar 2023.

Ansættelsessamtalerne afvikles i to runder
1.    runde: mandag den 12. december i tidsrummet 15.00-20.00
2.    runde: torsdag den 15. december i tidsrummet 14.00-18.00.

For kandidater, der går videre til 2. samtalerunde, vil der blive gennemført en profiltest med opfølgning, ligesom disse udvalgte på samtaledagen vil blive præsenteret for en case til fremlæggelse for udvalget.

Ansættelsesudvalget består af den samlede ledelse, TR for lærere Brian Alsløw, TR for pædagoger Toni Bach og 1-2 skolebestyrelsesmedlemmer.

Ansøgningsfrist torsdag den 8. december 2022.

Send ansøgning online benyt browseren Chrome
Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem, hvor du sender din ansøgning, CV, eksamensbevis og andre relevante erfaringsbilag online. Læs mere om onlineansøgning på www.fredericia.dk

Skriv i din ansøgning, at du har set opslaget på lærerjob.dk

Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Ansøg nu

Del dette job

Virksomhedsinformation
Fjordbakkeskolen
Taulov Kirkevej 35 A
7000 Fredericia
Kontaktperson
Distriktsskoleleder Jens Baj Madsen
Adresse
Taulov Kirkevej 35 A
7000 Fredericia
Danmark
Praktisk information
Oprettet
14-11-2022
Udløber
08-12-2022
Kviknummer
LJA-84247342
Jobtype
Fuldtid
Fag
Ledelse, Øvrige Job
Beliggenhed
Gem annonce