Vil du stå i spidsen for ca. 25 specialiserede og engagerede fagpersoner, der er arbejder i selvstyrende teams?
Vil du drive projekter og fortsætte linjen for SCR Kommunikation som et
innovativt center, der sætter en ære i at tilbyde og udvikle de bedste
ydelser til borgere med kommunikationsvanskeligheder?
Så ser vi meget gerne, du søger stillingen!
SCR Kommunikation
SCR Kommunikation varetager en lang række ydelser til voksne med
kommunikationshandicap, dvs. tale-, høre- og psykiatriundervisning, IKT-
og synsrådgivning samt afprøvning og bevilling af
kommunikationshjælpemidler. Desuden varetages visse tilbud inden for
børneområdet. Vi betjener borgere fra seks kommuner ved en velfungerende
abonnementsordning: Roskilde, Køge, Greve, Lejre, Solrød og Stevns.
I 2020 blev 3.894 borgere fra vores seks abonnementskommuner rådgivet
og undervist på SCR Kommunikation. En dag dækker over et væld af
aktiviteter i de forskellige afdelinger fra taleundervisning efter
blodprop, undervisning i brug af høretekniske hjælpemidler og afprøvning
af øjenstyrede computere til mennesker med bevægelsesforstyrrelser –
til undervisning af voksne med ADHD og undervisning af blinde og
svagsynede i fx mobility.
Coronasituationen har kun bekræftet, at vi er et hus med fagpersoner,
der tænker i kreative og kvalificerede løsninger, så vi kan betjene
vores borgere bedst muligt.
Trivselsmålinger på SCR Kommunikation skiller sig ud som særligt gode ligesom sygefraværet er ekstraordinært lavt.
Kompetencer
Vi ønsker en afdelingsleder, der
- har en relevant faglig baggrund
- gerne har ledelseserfaring
- har kendskab til målgrupperne
- gerne har erfaring med projektledelse
- kan varetage en synlig og nærværende personaleledelse af ansatte fra samtlige fagområder
- trives med et til tider højt tempo på en dynamisk arbejdsplads
- kan fastholde og udvikle et højt og fagligt specialiseret niveau
- evner at fastholde og etablere samarbejdsrelationer til et bredt spekter af samarbejdspartnere
Organisation
Afdelingslederen står for den daglige ledelse af SCR Kommunikation.
Dette sker i tæt samarbejde med den administrative leder og centerleder.
Afdelingslederen refererer direkte til centerlederen og indgår i SCR’s
samlede ledelsesteam.
Ansøgning
Ansøgning skal sendes elektronisk via Roskilde Kommunes hjemmeside. Den
skal være os i hænde elektronisk senest den 12. marts. Samtaler
forventes afholdt den 18. og den 25. marts 2021. Der vil blive indhentet
referencer.
Lønnen fastsættes efter gældende overenskomst efter forhandling med
relevant faglig organisation. Forud for ansættelse indhentes straffe- og
børneattest.
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte centerleder Eskild Petersen, tlf. 4631 7260.
Du kan desuden søge yderligere oplysninger på http://www.scr.kommunikation.roskilde.dk
Specialcenter Roskilde, SCR Kommunikations adresse er: Elisagårdsvej 7, 4000 Roskilde.