Del
Gem annonce

Afdelingsleder for den nye skole ved Kløvhøj på Djursland

Region Midtjylland

Norddjurs - inkl. Anholt, Østjylland

Indrykket
22-08-2019
Kontakt
Region Midtjylland
Skottenborg 26
8800 Viborg
Tlf
7841 0000
Kontakt
Jannie Falk Bjerregaard
Tlf
2046 3126
Kløvhøj 37
8500 Grenå
Danmark
Praktisk information
Oprettet
22-08-2019
Udløber
29-09-2019
Kviknummer
LJA-75029396
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Lederjob, Specialundervisning

Skolen ved Kløvhøj på Djursland har brug for en leder til at sikre og udvikle et stabilt skoletilbud til målgruppen. Skolen  blev startet i august 2018, er fortsat i sin opstartsfase, og har hen over sommeren gennemgået en større ombygning.

Du vil indgå i et samlet ledelsesteam med afdelingslederen for Kløvhøj Døgntilbud, og opgaven bliver, sammen med personalet, at udvikle Danmarks bedste skoletilbud for målgruppen.

Hvem er du?
Vi søger en skoleleder, som står solidt på egne ben både fagligt og ledelsesmæssigt. Vi forventer, at du har erfaring med ledelse på skoleområdet, mestrer dialogbaseret ledelse og formår at være handlekraftig og tydelig som leder.

Da du skal indgå i et tæt samarbejde med den afdelingslederen for Kløvhøj Døgntilbud, er det essentielt, at du ikke kun har øjne for dit eget område, men forstår at prioritere det fælles ansvar i forhold til hele institutionen. For at kunne lykkes med det forventer vi, at du har faglig indsigt i målgruppens udfordringer og behov.

Endvidere lægger vi vægt på, at:

  • du vil og mestrer personaleledelse
  • du har en grundlæggende fokus på at sikre barnets/den unges trivsel
  • du prioriterer at udvikle dine medarbejdere fagligt
  • du er vedholdende
  • du er motiveret af at lede både drift- og udviklingsopgaver og kultur
  • du er uddannet lærer og har lederuddannelse
  • du har erfaring med drift og ledelse af en skole, gerne en intern skole
  • du har erfaring med faglig drift af en skole, herunder bl.a. udarbejdelse af årsplaner, elevplaner og med afholdelse af eksamener.
Om stillingen
Afdelingslederen er ansvarlig for driften af skolen ved Kløvhøj, men indgår i et tæt ledelsesmæssigt samarbejde med afdelingslederen for Kløvhøj Døgntilbud. Afdelingslederen refererer til SBUs viceområdechefniveau. Afdelingslederen understøttes af den fælles administration, både fagligt og administrativt.

Den centrale opgave er at sikre barnets/den unges trivsel og udvikling, og at rammerne for dette er på plads, bl.a. fagligheden hos lærere og pædagoger på skolen, som har 5 medarbejdere og pt. 3 elever, med et mål om 10 elever.

Hvem er vi?
SBU er karakteriseret ved en høj, faglig kvalitet målrettet børn og unge med komplekse handicap og særlige behov. Læs mere om SBU på hjemmesiden http://www.sbu.rm.dk/

Skolen ved Kløvhøj er en intern skole med elever primært fra Kløvhøj Døgntilbud, hvor målgruppen er kendetegnet ved at have gennemgribende mentale udviklingsforstyrrelser. Fælles for alle er, at de har brug for hjælp og støtte til flere aspekter i hverdagen. Afdelingen er et højt specialiseret tilbud, hvor det pædagogiske personale specifikt er uddannet til at arbejde med lige netop denne målgruppe.

Yderligere oplysninger
Der er tale om en fast stilling med løn- og ansættelsesforhold i henhold til overenskomst mellem den faglige organisation og Region Midtjylland. Vi forventer, at du har kørekort og adgang til bil, da møder i hele regionen forekommer.

Stillingen ønskes besat 1. januar 2020.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved kontakt til områdechef Ole Christian Graversen på telefonnr. 2388 6069 eller viceområdechef Jannie Falk Bjerregaard 2046 3126.

Ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er  søndag den 29. september 2019.

Første samtalerunde finder sted den 8. oktober 2019 og 2. samtalerunde den 28.oktober 2019. Begge samtaler finder sted i Aarhus. Ansøgere, der udvælges til 2. samtale vil blive bedt om at udfylde Garuda Kompetenceprofil og møde til tilbagelæsning i Viborg i uge 42-43 (efter aftale).

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale

Skriv i din ansøgning, at du har set opslaget på lærerjob.dk

Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Ansøg nu
Virksomhedsinformation
Region Midtjylland
Skottenborg 26
8800 Viborg
Tlf
7841 0000
Kontaktperson
Jannie Falk Bjerregaard
Tlf
2046 3126
Adresse
Kløvhøj 37
8500 Grenå
Danmark
Praktisk information
Oprettet
22-08-2019
Udløber
29-09-2019
Kviknummer
LJA-75029396
Jobtype
Fuldtid
Fag
Lederjob, Specialundervisning
Beliggenhed
Gem annonce