Lillebjerg skole er beliggende i skønne Hundested - tæt på vand og fantastisk natur.
Vi er en skole med ca. 60 elever fra 0. til 9. klasse med både specialskole og dagbehandling.
Vores elever er lige så skønne som omgivelserne, men de har også nogle udfordringer. Disse ligger inden for området med socio-emotionelle vanskeligheder, udviklings- og/eller tilknytningsforstyrrelser og er derfor i et mindre og skærmet tilbud.
Vi har et tæt samarbejde med forældrene og lægger vægt på en løsningsfokuseret tilgang til arbejdet med den enkelte elev og familien.
Vi skal bruge en administrativ konsulent på fuld tid.
Det er et plus, hvis du har erfaring inden for skoleområdet, men det vigtigste er
- at du har lyst til og interesse for at arbejde strategisk med ressourceanvendelse samt være en central del af skoleårets planlægning.
- at du har kendskab til personaleadministration, herunder løn, overenskomst og arbejdstidsaftaler.
- at du derudover meget gerne har it-kundskaber til at indgå i samarbejde med vores digitale fyrtårne.
Som administrativ konsulent skal du være optaget af skolens kerneopgave. Du forstår, at administration ikke kun omhandler Trio, Tabulex og Excel, men også handler om nysgerrighed på hele den administrative praksis. Vi ønsker, at du er med til og tæt på de pædagogiske beslutninger, hvor du bidrager med din viden om tallene, så vi kan træffe kvalificerede beslutninger sammen.
Du vil bl.a. få ansvaret for følgende opgaver i samarbejde med ledelsen
- Budgetlægning og opfølgning
- Økonomistyring
- Skemalægning
- Opgaveoversigter
- Målinger og evalueringer
- Løbende opfølgning med teknisk serviceleder vedr. drift af bygninger
- Vikardækning
- Samt sekretær-lignende opgaver, herunder indberetning af vikarløn, kørsel mv., betaling af regninger, koordinering af møder, koordinering af kørselsordning for vores elever, elevadministration, personaleadministration, indkøb af kontorartikler og fagmaterialer mv., korrespondance med forældre, kolleger, div. myndigheder mv., indberetning til div. myndigheder, opstart af nye medarbejdere, herunder IT, nøgler, drift etc.
Hvis du har fået lyst til at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Skoleleder på Lillebjerg Skole, Nina Faxe tlf. 24616144 eller faglig leder Angelica Schram-Andersson tlf. 23442567.
Ansøgningsfrist
Ansøgningsfrist er den 9. december.
Om Halsnæs Kommune
Halsnæs er ikke som alle andre. Halsnæs byder på rå, nærværende og autentiske oplevelser i Kongernes Nordsjælland, der giver enestående muligheder for at udfolde sig. Halsnæs er ikke for fint, og det føles ægte. I Halsnæs byder vi folk indenfor i en afslappet stemning, hvor alle kan deltage og være sig selv.
Halsnæs Kommune er en moderne og rummelig arbejdsplads i stadig forandring. Vi er en røgfri arbejdsplads fra 1. august 2020. Læs mere om Halsnæs Kommune på www.halsnaes.dk eller på vores LinkedIn-profil. Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
Skriv i din ansøgning, at du har set opslaget på lærerjob.dk