2 uddannet lærer søges til Slotsskolen
Da en af vores lærer skal på pension og efterspørgslen på pladser er stigende, søger vi nu 2 lærer til start senest 1. august. Indskoling og udskoling.
Så er du stærk i relations arbejdet? - og har du mod på nye spændende faglige udfordringer i tæt samarbejde med skolens øvrige lærer og pædagoger? Så kan vi tilbyde en spændende hverdag hvor ikke to dage er ens og hvor du aldrig står alene med opgaven.
Slotsskolen har til huse på selveste Jægerspris slot. I disse smukke historiske rammer forsøger vi, hver dag, at lave ny og spændende undervisning for vores interne og eksterne elever. Elever som alle er udfordret på relations delen i form af tidlige tilknytningsforstyrrelser m.m.
Vi er en vigtig del af behandlingsplanen for vores interne elever og behandlingsskole for vores eksterne elever. Har du tidligere arbejdet med det neuroaffektive og ICDP er det en klar fordel. Ellers skal vi nok klæde dig på til opgaven.
Skolen kan rumme 24 elever i klasser af op til 6 elever. Hver klasse har sit eget faste team af lærer og pædagog. Alle timer er to voksen timer. Som lærer vil du hovedsageligt, have alle dine timer i egen klasse. Så vi håber, at du har en bred faglig pallette og en lyst til tæt samarbejde omkring disse skønne elever.
På Slotsskolen råder vi over minibusser, interaktive tavler, iPads, et hav af forskellige undervisningsmaterialer samt er omgivet af en fantastisk natur. Så der er rig mulighed for, at planlægge en spændende hverdag for klassen. Anerkendelse, tillid og humor er vigtige grundsten i vores tætte samarbejde.
For at komme i betragtning SKAL du:
- Være uddannet lærer
- Have B-kørekort
- Have ren straffe/børneattest
Synes du, at det kunne være spændende, at høre mere om vores lille perle af en skole, så tøv ikke med at ringe til skoleleder Anders Bie-Olsen på 24648962
Ansøgningsfrist 3. juni. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 23
Skriv i din ansøgning, at du har set opslaget på lærerjob.dk