
Ugelbølle Friskole søger lærere til den naturvidenskabelige profil
Ugelbølle Friskole søger lærere til den naturvidenskabelige profil
Ugelbølle Friskole på Djursland er en skole med fokus på et stærkt fagligt og socialt fællesskab og et trygt og inspirerende læringsmiljø for børn på 0.-6. årgang. Vi arbejder med et to-lærer-princip (co-teaching) i undervisningen for at have fleksibiliteten til bedst muligt at kunne favne trivsel, faglighed og inklusion på den enkelte årgang. Derudover tilstræber vi en tæt sammenhæng mellem undervisnings- og fritidsdel i vores SFO- og Klubtilbud. Vi er en skole i stor udvikling og ønsker os en gruppe medarbejdere, der er aktive medspillere i at udvikle skolens profiler i forhold til Natur & Udeliv, Leg & Bevægelse, Musik & Performance samt Lokalt og Globalt Udsyn.
Lyder det som noget for dig?
Du brænder for:
- at kunne sætte dit præg på en hverdag, hvor der er kort fra tanke til handling
- at være en del af et arbejdsmiljø, hvor du kan udfolde og udvikle din faglighed
- at undervise i læringsmiljøer, der tilgodeser det enkelte barns behov for at være og lære
- at indgå i et tæt samarbejde med børn, forældre og kolleger
- både at arbejde selvstændigt og som en del af et hold
Du vil møde:
- en udfordrende og inspirerende hverdag baseret på samarbejde og høj faglighed
- en struktur, som sikrer retten til det gode børne- og familieliv
- 210 forventningsfulde børn på 0.- 6.årgang
- engagerede og ambitiøse kolleger
- et velfungerende teamsamarbejde
- en undervisnings- og fritidsdel med fokus på kreativitet, udeliv og bevægelse
- en stærk lokal forankring samtidig med et nysgerrigt globalt udsyn
- et fokus på også at flytte undervisningen uden for klasseværelset og inddrage leg bevægelse samt udeskole i de enkelte fag
Vi søger to engagerede lærere, som er fagligt velfunderede og kan bidrage aktivt til et konstruktivt og inspirerende samarbejde med de øvrige medarbejdere. Begge stillinger vil have delt klasselærerfunktion.
Der er tale om faste fuldtidsstillinger med ansættelse pr. 1. februar 2024.
Vi har primært behov for at få dækket følgende fagkombinationer:
Håndværk og design
Matematik
Natur/teknologi
Har du andre kompetencer og noget du særligt brænder for at undervise i, hører vi gerne herom i din motiverede ansøgning. Har du særlige kompetencer indenfor inklusion, så vil vi også meget gerne høre herom.
Lærernes arbejdstid er aktuelt sammensat således, at man står til rådighed for mødeaktivitet en til to eftermiddage om ugen, udover de skemalagte undervisningstimer. Hvis der ikke er planlagt mødeaktivitet, behøver man ikke opholde sig på skolen. Derudover har vi lærermøde hver tredje uge og skolearrangementer henover året, som man skal deltage i. Ellers kan den enkelte fleksibelt tilrettelægge sin forberedelse på eller uden for skolen.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte skoleleder Jacob Jensen på telefon 20104042 og mail jj@ugelboellefriskole.dk
Du kan læse meget mere om skolen på www.ugelboellefriskole.dk
Ansøgningsfristen er søndag den 17. december. 2023 kl. 12.00.
Samtaler forventes afholdt tirsdag den 19. december fra klokken 9.00.
Din ansøgning med bilag sendes elektronisk (i én samlet pdf-fil) til skoleleder Jacob Jensen på mail jj@ugelboellefriskole.dk
Ansættelse sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes
Centralorganisation.
🕑 Fuld tid | Rønde | 2023-12-17 12:00:00
Ansøg på e-mail
Del i dit netværk
Ugelbølle Friskole
CVR
32819087
Arbejdssted
Langkær 2
8410 Rønde
Kviknummer
LJA-753
Fag
Håndværk og design,Matematik,Naturfag
Ansøgningsfrist
17-12-2023 12:00
Retur til søgning