Ny søgning
Region
Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

Annonce
Sct. Jørgens Skole søger matematiklærer

Hvem leder vi efter?
Vi søger en matematiklærer med omtrent nedenstående profil.


Matematiklærer
Du har lyst til og erfaring med undervisning på tre matematikhold, og du vil gerne være klasselærer, når det er muligt. Du anser matematik for at være alle naturfags fader, og du er passioneret for matematikkens verden. Det vil naturligvis være en fordel, hvis du er uddannet matematikvejleder. På sigt ser du dig selv som matematiklærer for tre klasser med klasselærerfunktion i en af klasserne - eventuelt kombineret med fx kulturfag.

Som vores kommende matematiklærer sætter du en ære i, at alle dine elever skal blive så dygtige, som de kan og trives. Kan du dokumentere gode faglige resultater og høj trivsel fra dit nuværende arbejde, så er du måske vores kommende matematiklærer?!


Hvem kommer du til at arbejde med/hvilke kolleger kan du møde?
Du vil indgå i et velfungerende og engageret team af lærere og pædagoger, som hjælper hinanden med opgaveløsningen. Vi anser os selv for at være smilende og imødekommende medarbejdere, der hilser på alle og interesserer sig for alle børn.

Vi arbejder med

  • et anerkendende børnesyn
  • tydelig struktur, forudsigelighed, visualisering og klasseledelse
  • tæt forældresamarbejde

Du er

  • læreruddannet med undervisningsfag, der passer til profilbeskrivelse
  • tydelig i klasseledelse og stærk i skriftlig/mundtlig kommunikation
  • relationskompetent, anerkendende og inkluderende 
  • psykisk robust, engageret og mødestabil 
  • et roligt, engageret menneske, der lægger vægt på trivsel, udfordringer og ansvar

Præsentation af virksomheden

Sct. Jørgens Skole er en tresporet skole fra 0.-9. kl. på en matrikel med ca. 600 glade og nysgerrige børn i læring, der arbejder meningsfuldt. Skolen har et særligt C-spor med SIA-klasser med op til 4 visiterede elever med fx autismespektrumforstyrrelser i en almenklasse med op til 18 elever (4 visiterede og 14 almene elever).

Vi er i gang med at udvikle rammer, struktur og grundlag for vores skole, og vi forventer, at du vil og kan medvirke til denne proces. Vi har fokus på, at læring er skolens kerneopgave, og vi er her for børnenes skyld. Alle elever skal blive så dygtige, som de kan og trives.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst indgået mellem KL og DLF. Næstved Kommune har røgfri arbejdsdag. 


Tiltrædelse
1. februar 2025.

Arbejdstid

Fast fuldtidsstilling (37 timer pr. uge).

Vil du vide mere

Kontakt skoleleder John Larsen på 23 30 36 24.

Ansøgningsfrist
15. december 2024.

Ansættelsessamtaler afholdes

17. december 2024 efter kl. 16.00.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning, CV samt relevant uddannelsesbevis.



Arbejdstid: Dag

Fuldtid

Ansøg her





Tilbage til søgning

Annonce