Ny søgning
Region
Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

Annonce
Balleskolen søger en lærer/læringsvejleder til vores mellemformstilbud

Balleskolen i Silkeborg søger en ambitiøs lærer/læringsvejleder til skolens mellemformstilbud ”Egelunden”. Vi søger en lærer, der brænder for at skabe deltagelsesmuligheder for, at flere børn kan rummes i det almene skoletilbud. Du har erfaring med såvel vejledningsopgaver som tilrettelæggelse af konkrete undervisningstilbud for børn med særlige udfordringer, og du kan se dig selv centralt placeret i skolens arbejde med at udvikle mellemformer på skolen hen over de kommende år. Vi arbejder for at have et stærkt skoletilbud for alle distriktets børn. Du vil få et tæt samarbejde med en anden dygtig læringsvejleder med pædagogbaggrund i mellemformstilbuddet samt skolens to pædagogiske ledere.

Om Balleskolen

Balleskolen ligger centralt placeret i Balle i den nordvestlige del af Silkeborg, ca. to kilometer nordvest for Silkeborgs centrum.

Balleskolen er en tresporet skole med godt 600 elever fordelt på 0.-9.klassetrin med tilhørende SFO og klub. Skolen har ca. 70 ambitiøse og fagligt dygtige ansatte. I de kommende år vokser elevtallet på Balleskolen, og skolens fysiske rammer skal geares til at kunne modtage de mange nye børn. 

Balleskolen er bygget som en åben-plan-skole, hvor klasserne på årgangene har et tæt samarbejde på tværs og hvor eleverne ofte er på blandede hold i undervisningen. Denne organisering giver nogle spændende pædagogiske og didaktiske muligheder.

Skolen råder over gode ude- og inde arealer som naturligt anvendes i forlængelse af skoledagen af områdets børn og voksne. 

Skolen er med i et landsdækkende projekt omkring karakterdannelse. Karakterdannelse er en af de ting, trivselskommissionen peger på i deres rapport omkring styrkelse af trivslen for børn og unge, og vi ser det som et vigtigt element i det daglige pædagogiske arbejde for alle på skolen. Læs mere om projektet på www.karakterdannelse.dk

Dine arbejdsopgaver hos os vil være:

  • Tilrettelægge og gennemføre undervisning i fysisk mellemformstilbud for 3.-6. årgang
  • Det brede samarbejde omkring udviklingen af mellemformstilbuddet
  • Støtte og vejlede elever og forældre
  • Støtte og vejlede lærere og pædagoger individuelt og i teams
  • Gennemføre oplæg for medarbejdere og forældre
  • Tæt samarbejde og koordinering med den pædagogiske ledelse 
  • Tovholderarbejde i forhold til skolens samlede inklusionsindsats 0.-9. klasse
  • Tilføre specialpædagogisk viden og praktiske redskaber til skolen
  • Være opsøgende på ny viden ift. det specialpædagogiske område 
  • Aflaste den pædagogiske ledelse ift. samskabende processer mm.
  • Central rolle i udviklingen af systematikker omkring mellemformsarbejdet, herunder handleplaner, evalueringsværktøjer, visuelle støtteforanstaltninger, mm.
  • Central rolle i udviklingen af mulig specialklasse i forbindelse med pilotprojekt

Stillingen er en fuldtidsstilling, og vi håber, at du kan starte hos os den 1. maj 2025 eller hurtigst muligt derefter. 

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.

Yderligere information:
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte skoleleder Morten Lomborg på tlf. 2158 0024 eller pædagogisk leder Vibeke Brokholm Rod på tlf. 5094 8081. 

Ansøgningsfrist mandag 24. marts 2025. Ansættelsessamtaler forventes afholdt torsdag 27. marts 2025.

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.

Hvis du indstilles til ansættelse i stillingen, vil der inden endelig ansættelsesaftale indgås, blive indhentet reference hos seneste arbejdsgiver og gerne hos flere. 

Vi indhenter offentlig straffeattest og børneattest på den person, vi ønsker at ansætte.

 



Arbejdstid: Dag



Ansøg her





Tilbage til søgning

Annonce