Ny søgning
Region
Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

Engageret dansk- og klasselærer til 2. klasse på Bavnehøj Skole i Kgs. Enghave (barselsvikariat)

Vi søger en engageret dansk- og klasselærer til vores ene 2. klasse. Foruden dansk, skal du særligt undervise i musik og idræt. Der vil være et tæt overlap med den lærer, der skal på barselsorlov og mentorordning.

Vi arbejder tæt sammen i årgangsteams og har fælles planlægning af undervisningen.

Har du

  • linjefag i dansk eller tilsvarende kompetencer?
  • erfaring med eller lyst til at integrere bevægelsesaktiviteter i den daglige undervisning i alle fag?
  • erfaring med at foretage løbende faglige evalueringer og faglig opfølgning?
  • erfaring med og lyst til et tæt teamarbejde og fleksibel planlægning af undervisningen, som også indeholder undervisning på tværs af klasser i det team, du bliver tilknyttet?
  • gode klasseledelseskompetencer?
... så vil vi rigtig gerne høre fra dig.

Vi tilbyder dig

  • gode kolleger og forberedelsesfaciliteter
  • en skole i rivende faglig og pædagogisk udvikling
  • faste teammøder, fælles forberedelse og jævnlige udviklingsmøder med alle kolleger på skolen
  • en ledelse tæt på og et godt forældresamarbejde
  • mentorordning og fælles forberedelse
Lidt om skolen
Bavnehøj Skole er en skole med profilen læring i bevægelse – kundskaber, krop og kreativitet.

Ansættelsesforhold
Barselsvikariatet er omfattet af 'Overenskomsten for lærere i folkeskolen' og 'Aftale om løn i folkeskolen – Københavns Kommune'. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Yderligere oplysninger
Du kan kontakte skolen på 33 66 51 00 eller bav@kk.dk, hvis du har spørgsmål. Du kan også læse mere om skolen her eller ringe og aftale et besøg.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest tirsdag den 15. oktober 2024
Vi holder ansættelsessamtaler lige efter efterårsferien.



Fuldtid

Ansøg her





Retur til søgning