Har du lyst til at undervise unge mellem 14 og 18 år i Frederiksberg Ungdomsskoles modtageklasse?
Ungdomsskolens HDU-klasse er kommunens tilbud til nyankomne unge flygtninge og indvandrere i alderen 14-18 år, der har brug for basis undervisning i dansk som andetsprog,
Skolens målgruppe er primært unge, der for nyligt er kommet til Danmark samt unge, som skal forberedes til Prøve i Dansk 2 (PD2). Skolens opgave er, at give eleverne sproglige og sociale færdigheder og kundskaber, der gør dem i stand til at indgå og deltage aktivt i det danske samfund.
Eleverne kan tage Danskprøve 2, og de undervises i dansk (dansk som andetsprog), samfundsfag og matematik.
Din profil:
Du er uddannet lærer med linjefagsuddannelse eller dokumenteret DSA-erfaring i at undervise i modtageklasse.
Du skal gerne kunne varetage undervisningen i samfundsfag og matematik eller evt. et af fagene.
Du har kendskab til andetsprogspædagogik og didaktik og kan arbejde med den sproglige dimension i alle fag.
Du arbejder engageret og nysgerrigt - både fagligt og personligt, fordi eleverne har meget forskellige forudsætninger og niveauer, og derfor er undervisningsdifferentiering en naturlig del af din tilrettelæggelse af undervisningen.
Din tilgang til andre er anerkendende, og du er god til at danne relationer. Du har øje for den unges perspektiv under hensyntagen til den unges ressourcer og potentialer.
Om os:
Som lærer i modtageklassen bliver du en del af et lille team hvor der arbejdes tæt og med et fælles ansvar for undervisningen af de unge. Der er en høj grad af selvstændighed forbundet med jobbet, og du vil få stor mulighed for at sætte dit præg på udviklingen af tilbuddet.
Du kan forvente at bliver kontaktlærer for en gruppe af de unge, og du vil få et tværfagligt samarbejde med andre interessenter i kommunen blandt andet UU, forældre, kontaktpersoner og pædagogisk personale på bosteder.
Heltidstilbuddet er placeret på TEC, Stæhr Johansensvej 7, 2000 Frederiksberg, men hører under Frederiksberg Ungdomsskole, og derfor har vi en forventning om en høj grad af selvstændighed, fordi din leder befinder sig på en anden matrikel
På TEC er eleverne i et ungemiljø sammen med unge på bl.a. erhvervsuddannelse, og vi har mulighed for at arbejde med brobygning i form af værksstedspraktik på TEC.
.
Løn- og Ansættelse
Stillingen er på 30-37 timer ugentligt. Ansættelse 01. februar 2025.
Aflønning efter gældende overenskomst for heltidslærere i Ungdomsskolen.
Yderligere oplysninger
kan fås ved at kontakte Koordinator Birthe Olsen biol04@frederiksberg.dk
eller ungdomsskoleleder Esben Hansen, esha01@frederiksberg.dk
Ansøgningsfrist: 15. december. Der afholdes samtaler d. 16. samt 17. december
Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, handicap, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika eller national, social eller etnisk oprindelse.
Arbejdstid: Dag
Fuldtid
Ansøg her
Tilbage til søgning