Ny søgning
Region
Opret en jobagent og få nye jobannoncer direkte i din indbakke

Lærer til mellemtrinnet på Gerbrandskolen

Kan du se dig selv som aktiv medspiller i skolens læringsmiljø med fokus på trivsel og læring? Så er denne stilling måske noget for dig

Vi søger en engageret lærer med dansk som hovedfag til mellemtrinnet. Hvis du derudover også har lyst til at varetage klasselærerfunktionen, vil det være en fordel.

Arbejdstiden udgør 37 timer om ugen, og ansættelse er fra den 1. november 2024.

Vi forventer, at du har lysten og evnen til at

  • udøve stærk og tydelig klasseledelse
  • danne gode og tillidsfulde relationer til børnene
  • indgå i professionelle læringsfællesskaber – både i eget årgangsteam og med kolleger på andre årgange samt med ledelsen, ressourcepersoner og eksterne samarbejdspartner
  • kunne begrunde og løbende udvikle praksis
Lidt om os
Gerbrandskolen er en basisskole med ca. 700 elever fra 0.-6. klasse. Vi tror på, at der er mange veje til læring, og vi gør os umage med at tilrettelægge undervisningen på mange forskellige måder.

Vi tror også på, at trivsel og læring er hinandens forudsætning. Derfor prioriterer vi relationsarbejdet i klasserne højt. Alle skolens børn skal kunne mærke, at deres trivsel og dannelse ligger os stærkt på sinde.

På Gerbrandskolen arbejder skolens voksne tæt sammen om at skabe en sådan skoledag, og ingen medarbejder på skolen står alene med den pædagogiske opgave.

Skolen er også en del af 4-skolesamarbejdet på Midtamager. Det betyder, at børnene går her på Gerbrandskolen fra 0.-6. klasse, hvorefter de fortsætter i udskolingen på Højdevangens skole. Samarbejdet med Højdevangens Skole og de to andre basisskoler i samarbejdet Dyvekeskolen og Sundbyøster Skole er tæt og under stadig udvikling.

Skolen ligger centralt placeret tæt ved Sundbyvester Plads med god adgang til offentlig transport. Skolen var tilbage i 2014 igennem en større renovering og tilbygning og fremstår med indbydende lokaler og gode udearealer. Placeringen tæt på by, strand og fælled åbner desuden op for en bred vifte af aktiviteter uden for klasselokalet.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst mellem kommunen og den relevante faglige organisation.

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.

Mere information
Hvis du ønsker yderligere oplysninger om skolen og stillingen, kan du kontakte skoleleder Jesper Larsen på 2689 1616.

Søg via linket senest mandag den 14. oktober 2024



Fuldtid

Ansøg her





Retur til søgning