Attraktiv stilling som Viceafdelingsinspektør i Grundskolen på Nordsjællands Grundskole og Gymnasium er ledig til besættelse efter 1. oktober 2018.
Vil du være en del af ledelsesteamet på en af Danmarks største privatskoler?
Nordsjællands Grundskole og Gymnasium (NGG) er en skole, med en forskole, grundskole, SFO, en international skole og et gymnasium, der som helhedsskole har fokus på høj faglighed og stærkt fællesskab. Hos os er der tid, opmærksomhed og plads til den enkelte elev, så alle kan nå toppen af deres potentiale. Vi har ca. 800 dejlige elever i grundskolen og ca. 1350 elever i alt og ca. 150 dygtige og engagerede ansatte fordelt på skolens 6 afdelinger.
Grundskolens daglige ledelse består af Rektor, Afdelingsinspektør og Viceafdelingsinspektør, der i et tæt og godt samarbejde, med Grundskolekontorets dygtige administrative personale, varetager alle arbejdsopgaver i Grundskolen. Jobbet som Viceafdelingsinspektør er mangefacetteret, som det må være på en stor skole med flere afdelinger, og kræver, at man er god til at planlægge og koordinere grundskolens aktiviteter i forhold til resten af skolen.
Organisatorisk indgår grundskoleledelsen i en større sammenhæng med gymnasieafdelingen og NGG's internationale afdeling - men også i forhold til skolens forældrerepræsentantskab og bestyrelse.
I forbindelse med jobbet deltager man som en del af ledelsen i skolens hverdag ved bl.a. morgensamlinger, og som mødeleder ved interne møder. Man må påregne deltagelse i eftermiddags- og aftenmøder (konsultationer/forældremøder/sociale arrangementer)
Jobbet fordrer administrativt, at man er fortrolig med vikardækning, prøveplanlægning, lærernes tjenestetid (TRIO) samt skemalægning (TABULEX). Endvidere er det en fordel, hvis man har kendskab til LECTIO, der er skolens skema- og kommunikationsplatform, samt naturligvis Office 365. Viceafdelingsinspektøren indgår i et samarbejde med afdelingsinspektør og rektor omkring fagfordelingen i grundskolen og afholdelse af medarbejderudviklingssamtaler m.v.
Vi forestiller os, at du har ledelsesmæssig erfaring og gode kommunikative evner. Du skal være positiv i din tilgang til skolens forpligtende fællesskab, og kunne håndtere flere opgaver sideløbende i en travl hverdag.
Øvrige arbejdsopgaver i forhold til arbejdsbeskrivelse samt efter aftale. I forbindelse med stillingen må man forvente en undervisningsforpligtelse.
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fuldtidsstilling uden højeste tjenestetid. Relevant uddannelsesmæssig baggrund er naturligvis en forudsætning. Stillingen vil være ledig til besættelse efter 1. oktober 2018. Løn- og ansættelsesvilkår sker ifølge gældende overenskomst. Der er 3 måneders gensidig prøvetid i stillingen.
Information
Hvis du synes, at stillingen og opgaverne lyder som en spændende udfordring for dig, er du velkommen til at kontakte Rektor Claus Campeotto på tlf. 30 38 38 24 eller e-mail crc@ngg.dk eller Inspektør Jan Bo Jensen på tlf. 21 17 19 97 eller e-mail jbj@ngg.dk for at høre nærmere.
Send os din ansøgning på ngg@ngg.dk senest 24. september 2018 kl.12.00. Der afholdes samtaler i uge 39.
Skriv i din ansøgning, at du har set opslaget på lærerjob.dk