Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

To Distriktsskoleledere til Fredericia Kommune

Fredericia Kommune

Fredericia, Syd- og Sønderjylland

Indrykket
07-08-2018
Kontakt
Fredericia Kommune
Gothersgade 20
7000 Fredericia
Kontakt
Chris Petersen
Tlf
81 71 75 16
Gothersgade 20
7000 Fredericia
Danmark
Praktisk information
Oprettet
07-08-2018
Udløber
03-09-2018
Kviknummer
LJA-64193186
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Lederjob

 

 

TO DISTRIKTSSKOLELEDERE

FJORDBAKKESKOLEN OG ERRITSØ FÆLLESSKOLE


Er du en erfaren leder og i stand til at omsætte strategiske mål til handling? Kan du lede dygtige og engagerede mellemledere? Og vil du være med til at realisere Fredericia Kommunes Børne- og Ungepolitik og ambitioner om et sammenhængende 0-18-års-område?

Fredericia Kommune har en central placering i Trekantområdet, en god økonomi med økonomisk råderum, fokus på bosætning, udvikling af attraktive boligområder samt tiltrækning af uddannelses- og arbejdspladser. I Fredericia Kommune er der bred enighed om, at børnene er fremtiden, og derfor har Byrådet med budget 2018 tilført 20 mio. kr. årligt til flere lærere og pædagoger samt bedre fysiske rammer for børnene i skoler og daginstitutioner.

Skolestrukturen består af fire store distriktsskoler. Hver af distriktsskolerne dækker et større geografisk område, og eleverne er fordelt på flere afdelinger i hvert distrikt.

Fredericia Kommune søger to distriktsskoleledere til de to distriktsskoler: Fjordbakkeskolen og Erritsø Fællesskole med forventet tiltrædelse 1. november 2018.

Stillingerne

Distriktsskolelederne står for den administrative og pædagogiske ledelse af skolen og er ansvarlige for skolens virksomhed over for skolebestyrelsen og kommunalbestyrelsen. Ansvaret varetages i et tæt samarbejde med skolens ledelsesteam og distriktsinstitutionslederne og kræver et særligt blik for det samlede 0-18-års-område. Distriktsskolelederne refererer til børn- og ungechefen og indgår i ledergruppen med kommunens tre øvrige distriktsskoleledere og distriktsinstitutionsledere.

Fredericia Kommunes Børne- og Ungepolitik handler bl.a. om at styrke det tværgående samarbejde og at skabe gode løsninger i samarbejde med omverdenen. Med samlingen af opgaver på 0-18-års-området i de fire distrikter har distriktsskolelederen et særligt godt fundament for at medvirke til realiseringen af disse ambitioner.

Som distriktsskoleleder bliver du øverste ansvarlige for skolens faglige og pædagogiske udvikling, administration og drift, økonomi og personale.

I overskrifter vil du skulle:

  • Fortsætte arbejdet med at realisere potentialet i et sammenhængende 0-18-års-område samt skolens vision.

  • Sikre fremdrift i skolens arbejde med at skabe størst mulig progression i hver enkelt elevs læring, udvikling og trivsel.

  • Sikre et fortsat godt samarbejde med forældrene, dagtilbudsområdet og lokalområdet.

  • Bidrage til sammenhæng, samarbejde og resultater for hele skole- og dagtilbudsområdet i Fredericia Kommune.

Personen

De nye distriktsskoleledere vil med energi og engagement bidrage til at realisere kommunens strategiske målsætninger samt skabe de bedst mulige rammer for at fremme elevernes læring, udvikling og trivsel i et tæt samarbejde med de øvrige aktører på 0-18-års-området.

De nye distriktsskoleledere har i øvrigt følgende personlige og faglige kvalifikationer:

  • Kan udføre lederskab på en smidig måde i samspillet med ledelsesteamet og personalet. Ledelsesstilen må gerne være visionsbåret og retningsgivende og skal samtidig være konkret uden at være autoritær og bestemmende.

  • Kan kommunikere tydeligt og overbevisende også over for større forsamlinger samt med forældre og øvrige aktører i lokalsamfundet.

  • Kan interagere med andre mennesker, skabe relationer og kontakt.

  • Kan stikke fingeren i jorden og favne skolens ledere og medarbejdere.

  • Har let ved at skabe overblik og kan se sammenhængene på 0-18-års-området (dagtilbud, skole, fritid).

  • Er loyal, ordentlig i sin omgang med andre og en god spiller i en politisk ledet organisation.

  • Har undervisningskompetence inden for undervisningsområdet, suppleret med diplom- eller masteruddannelse samt praktisk erfaring med at lede gennem ledere.

Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst mellem KL og relevant faglig organisation. Derudover er der mulighed for forhandling af kvalifikationstillæg. Stillingen ønskes besat den 1. november 2018. Alle kvalificerede, uanset køn, alder og etnisk baggrund, opfordres til at søge stillingen. Arbejdsstedet er henholdsvis Fjordbakkeskolens Taulov-afdeling og Erritsø Fællesskole, Afd. Bygaden.

Ansøgning

Søg stillingen på www.muusmann.com/stillinger .

Ansøgningsfrist: Mandag den 3. september 2018

Læs mere i stillings- og personprofilerne www.fredericia.dk og www.muusmann.com/stillinger .

Vil du vide mere?

Spørgsmål om stillingen kan rettes til børn- og ungechef Anders Kjærulf Axø, tlf. 72 10 74 11 / 41 17 44 20 eller anders.axo@fredericia.dk ,
eller partner i MUUSMANN Chris Petersen, tlf. 81 71 75 16 eller cep@muusmann.com .

Ansøg nu
Virksomhedsinformation
Fredericia Kommune
Gothersgade 20
7000 Fredericia
Kontaktperson
Chris Petersen
Tlf
81 71 75 16
Adresse
Gothersgade 20
7000 Fredericia
Danmark
Praktisk information
Oprettet
07-08-2018
Udløber
03-09-2018
Kviknummer
LJA-64193186
Jobtype
Fuldtid
Fag
Lederjob
Beliggenhed
Beregn rute-/rejseplan