Del
Gem annonce

Skoleleder til Strandgårdskolen i Ishøj Kommune

Strandgårdskolen

Ishøj, Storkøbenhavn

Indrykket
12-10-2018
Kontakt
Strandgårdskolen
Ishøj Søvej 200
2635 Ishøj
Tlf
+45 43 57 75 75
Kontakt
Susanne Poulsen
Ishøj Søvej 200
2635 Ishøj
Danmark
Praktisk information
Oprettet
12-10-2018
Udløber
08-11-2018
Kviknummer
LJA-66568488
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Lederjob

Den nuværende skoleleder på Strandgårdskolen har valgt at søge nye udfordringer. Derfor søger Ishøj Kommune, pr. 1. januar 2019, en engageret og visionær skoleleder, som kan og vil stå i spidsen for Strandgårdskolen.

Strandgårdskolen består af en almenskole på ca. to spor fra 0. 9. klasse, en gruppeordning med ca. 70 elever og en sfo med aftenklub. Der går ca.500 elever på skolen og ca. 300 børn i sfoen. På skolen og i sfoen er der i alt ca. 125 medarbejdere. Skolens ledelsesteam består p.t. af en skoleleder og fire afdelingsledere/viceskoleledere.

Strandgårdskolen er på mange måder en unik og interessant skole, både hvad angår elevsammensætningen og måden at arbejde på. Strandgårdskolen har siden 2008 været helhedsskole for 0. 6. klasse hvilket betyder, at eleverne går i skole i 35 timer og 20 min. om ugen. Skolen har en overvejende andel af tosprogede elever."En skole for alle distriktets børn børn og forældre skal ville os vi vil dem" er skolens mål, og med udgangspunkt heri arbejder skolen systematisk med at tilrettelægge skolens aktiviteter så de matcher skolens elevsammensætning. Skolen har i mange år arbejdet med alternative undervisningsformer og med at udvikle sammenhængende forløb gennem hele dagen i et tæt samarbejde mellem lærere og pædagoger.

Strandgårdskolen har mange dygtige og engagerede medarbejdere, der med den rette ledelse fortsat kan, og vil, udrette det optimale sammen med skolens elever og deres forældre.

Som skoleleder skal du række efter stjernerne og turde gå nye veje for at nå i mål. Strandgårdskolen er i indeværende skoleår udtaget til centralt tilsyn og arbejder sammen med forvaltningen og Undervisningsministeriets læringskonsulenter målrettet på at analysere årsager og mulige justeringer, der kan styrke elevernes progression.

I Ishøj Kommune har vi høje ambitioner på vores skoler og på alle elevers vegne, og Byrådet har besluttet, at karakterniveauet over en årrække skal hæves i folkeskolen, specielt med fokus på fagene dansk og matematik. Udgangspunktet for vores arbejde er Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik med visionen: Børn og unge sejrer i eget liv og når deres fulde potentiale.

Hvis det lyder som noget, du kan se dig selv i, så er du måske vores nye skoleleder.

Vi søger en person, der har erfaring med og kan lide skoleledelse, og det er vigtigt for os, at

  • du brænder for at gøre, hvad der skal til for at eleverne når deres fulde potentiale
  • du bedriver læringscentreret ledelse tæt på skolens kerneopgave, og du følger op og sikrer, at alle forfølger skolens fælles mål
  • du er faglig kompetent og har erfaring med faglig ledelse, personaleledelse, strategisk ledelse og administrativ ledelse, og du er god til at delegere og distribuere ledelse
  • du kan sætte en tydelig ramme og retning og få det bedste frem i skolens medarbejdere
  • du har en relevant læreruddannelse, suppleret med en relevant lederuddannelse
  • du har en god dømmekraft, er robust og ved, hvornår du skal søge hjælp og sparring
  • du er nærværende, synlig og lyttende overfor personale, børn og forældre
  • du er god til at kommunikere både skriftligt og mundtligt. Du kan både kommunikere med mange fra en talerstol og med lærere, elever og forældre i enerum. Det er en fordel at have erfaring i arbejdet med tosprogede elever og deres forældre

I Ishøj Kommune arbejder og samarbejder vi inden for rammerne af vores Grundlag for lederskab og Følgeskab. Vi arbejder med værdibaseret ledelse i en struktur, der bygger på central styring og decentral ledelse. Ishøj Kommune er en lille kommune, vi er tæt på hinanden, og vi hjælper og støtter hinanden med at nå vores mål, både når det går godt, og når det er svært.

Ansøgningsfristen er den 8. november kl. 10.00. Vi forventer at holde samtaler den 20. november 2018.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Centerchef for Dagtilbud og Uddannelse, Susanne Poulsen, telefon 51 53 96 55.

Vi forventer at ansøgere til stillingen besøger skolen. Aftale om besøg træffes med teknisk serviceleder Poul-Gerhard Østergård Petersen på telefonnummer 29 38 11 98.

Vi anbefaler, at du læser:

  • Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik og Grundlag for Lederskab og Følgeskab som du finder på Ishøj Kommunes hjemmeside www.ishoj.dk
  • Strandgårdskolens hjemmeside: www.strandgaardskolen.dk

Ishøj Kommune ønsker at afspejle samfundet. Derfor opfordres kvinder og mænd uanset alder, religion, handicap og etnisk baggrund til at søge.

Ansøgningsfrist:
8. november 2018
 

Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Ansøg nu
Job i virksomheden
Lignende job

Mangaard & Partners - Public Sector
Virksomhedsinformation
Strandgårdskolen
Ishøj Søvej 200
2635 Ishøj
Tlf
+45 43 57 75 75
Kontaktperson
Susanne Poulsen
Adresse
Ishøj Søvej 200
2635 Ishøj
Danmark
Praktisk information
Oprettet
12-10-2018
Udløber
08-11-2018
Kviknummer
LJA-66568488
Jobtype
Fuldtid
Fag
Lederjob
Beliggenhed
Beregn rute-/rejseplan
Gem annonce