Del
Gem annonce

Læringskonsulent med fokus på geografi og geovidenskab

Novo Nordisk Fonden, LIFE

København, Storkøbenhavn

Indrykket
10-05-2019
Kontakt
Novo Nordisk Fonden, LIFE
Tuborg Havnevej 19
2900 Hellerup
Tlf
35276600
Kontakt
Sofie Lorentzen
Danmark
Praktisk information
Oprettet
10-05-2019
Udløber
01-06-2019
Kviknummer
LJA-73259961
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Geografi

Vil du spille en hovedrolle i udvikling og gennemførelse af den undervisning, LIFE tilbyder daginstitutioner, skoler og gymnasier i de kommende år? Har du en stærk faglig og pædagogisk profil inden for geografi/geovidenskab? Har du betydelige erfaringer som grundskole- eller gymnasielærer? Brænder du for at udvikle naturfagsundervisningsforløb målrettet grundskolen og ungdomsuddannelserne? Så har vi en enestående jobmulighed.

LIFE søger en rutineret læringskonsulent med stærk faglighed inden for geografi/geovidenskab. Vi er i gang med at udvikle læringslaboratorier for børn og unge i hele Danmark og derigennem skabe nye standarder for anvendelsesorienteret eksperimenterende naturfagsundervisning. Det sker i et tæt samarbejde med de naturfagsdidaktiske miljøer, undervisere og andre nøgleaktører, der arbejder for at styrke den naturvidenskabelige dannelse og uddannelse hos børn og unge.

Du bliver en del af et hold af læringskonsulenter med forskellige baggrunde fra naturvidenskabelig forskning og fra uddannelsessektoren. De arbejder sammen om at udvikle og implementere undervisningsforløb (læringspakker) til grundskoler og ungdomsuddannelser. Vi opbygger organisationen og samtidig er vi i fuld gang med udvikling af læringspakkerne.

Jobbet
Som læringskonsulent vil du i samarbejde med resten af læringskonsulentteamet udvikle og deltage i formidlingen af LIFEs læringspakker (undervisningsforløb). Læringspakkerne udvikles i teambaserede projektforløb, der trækker på læringskonsulenter med forskellige naturfaglige og tværgående kompetencer. Udviklingsprocesserne omfatter både didaktisk design, udvikling af undervisningsaktiviteter- og materialer, brugertest og samarbejde med eksterne partnere. Udviklingsafdelingens læringskonsulenter varetager også undervisningsopgaver og indgår i arbejdet med at udvikle LIFEs læringsplatforme; herunder de mobile laboratorier og den digitale platform.

Endvidere vil dine arbejdsopgaver omfatte:

  • Udvikling af læringspakker med særligt fokus på grundskolens 7. - 9. klassetrin og ungdomsuddannelserne; herunder både som projektleder og medlem af projektgrupper
  • Særligt fokus på geografi og geovidenskab herunder sparringspartner på området på tværs af læringspakkerne
  • Undervisning af elever og lærere, der anvender LIFEs læringspakker
  • Udvikling af formater, modeller for læringspakker og konkrete undervisningsaktiviteter/materialer til LIFEs platforme
  • Repræsentation af LIFE ved naturfaglige konferencer, møder med samarbejdspartnere mv. 

Professionelle og personlige kvalifikationer

Vi forventer, at du har en solid faglig og fagdidaktisk baggrund inden for geografi/geovidenskab. Dertil forventer vi, at du har:

  • Minimum har 5 års undervisning på stx eller htx med geografi/geovidenskab og/eller på grundskolens udskolingsniveau med geografi som undervisningsfag
  • En cand.scient. med undervisningsfagskompetencer i geografi eller geovidenskab eller en læreruddannelse med undervisningsfagskompetence i geografi
  • Erfaring med udvikling og gennemførelse af undervisningsforløb inden for et eller flere af ungdomsuddannelsernes naturfag eller tilsvarende på udskolingsniveau
  • Erfaring med udviklingsprojekter på naturfagsområdet

Vi forestiller os, at du har arbejdet med ungdomsuddannelser og/eller overgangen mellem grundskolen til ungdomsuddannelserne. Yderligere kan du med fordel have supplerende undervisningskompetence i et eller flere naturfag, dansk eller idræt på stx eller htx, eller undervisningsfagskompetence i dansk eller idræt i grundskolen. Det er også et plus, hvis du har suppleret din uddannelse med fx MD eller PD inden for almen- eller fagdidaktik, PD i læsevejledning eller lignede.

I LIFE arbejder vi en del med projektledelse under udviklingen af vores læringspakker og det er derfor en fordel, hvis du har erfaring med: projektledelse/deltagelse, redaktionelt indhold fra forlagsbranchen og/eller digital produktion mv. Desuden er erfaringer med Big Data, geografiske informationssystemer, geodata mv. relevant.

Vi lægger vægt på at du er initiativrig, selvstændig og trives ved at arbejde i tværgående projektteams med fælles mål og rollefordeling bestemt af opgaven. Du er nysgerrig af natur og kan udfordre det, vi gør i dag og bidrage med nye innovative tiltag og kreative løsninger og samtidigt formår du at arbejde systematisk, kvalitetsbevidst og resultatorienteret. Du holder af at være i en organisation, hvor rammer og opgaver hele tiden forandrer sig og løses i fællesskab. Desuden besidder du stærke samarbejdsevner og er god til at etablere og opretholde relationer, også når arbejdstempoet er højt.

At arbejde hos LIFE
Vi tilbyder en engageret og professionel arbejdsplads, hvor vi lægger vægt, at vores kolleger trives, bliver udfordret og har muligheder for at udvikle deres potentiale. En karriere hos LIFE giver dig mulighed for at være med til:
 

  • At skabe et fremragende læringslaboratorium for børn og unge i hele Danmark
  • At sætte helt nye standarder for anvendelsesorienteret og eksperimenterende naturfagsundervisning
  • At bygge broer til nøgleaktører på STEM-området og undervisere på tværs af uddannelsessektoren, så man i fællesskab kan styrke interessen for naturfag og højne niveauet for naturfagsdidaktik.
  • At blive en del af et dedikeret team, der brænder for undervisning, naturfag og uddannelse

LIFE er på nuværende tidspunkt en afdeling under Novo Nordisk Fonden, men det er planen at LIFE i løbet af de næste to år bliver en selvstændig almennyttig fond. Novo Nordisk Fonden/LIFE bygger i øjeblikket et nationalt læringscenter i Lyngby, som både vil være undervisningsfacilitet og den daglige arbejdsplads for LIFEs medarbejdere fra 2021. 

Interesseret? Så send en ansøgning
Lyder stillingen som noget for dig, bedes du sende ansøgning og CV, eksamensbeviser og andre relevante papirer elektronisk ved at klikke på Apply now.

 Vi ser gerne, at du begynder hos os den 01/08/2019. Der er tale om en fuldtidsstilling.

 Ansøgningsfristen er lørdag den: 01/06/2019. Vi forventer at samtaler afholdes i uge 23 og 24.

Hvis du har spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at kontakte Sofie Lorentzen, HR Business Partner via e-mail på slo@novo.dk .

Om LIFE
LIFE er et nyt stort nationalt og almennyttigt læringscenter, der finansieres af Novo Nordisk Fonden. Læringscenteret har som mål at løfte undervisningen i de naturvidenskabelige fag for børn og unge i grundskolen og på ungdomsuddannelserne. Initiativet vil blive et supplement til den almindelige undervisning i grundskolen og på ungdomsuddannelserne.

I tæt samarbejde med de naturfagsdidaktiske miljøer, undervisere og andre aktører udvikler LIFE læringspakker med undersøgelsesbaserede naturfagseksperimenter, der spiller sammen med FN's verdensmål. LIFE er ved at bygge et visionært læringslaboratorium i Lyngby og mobile laboratorier, der vil komme rundt til skoler i hele landet. Ydermere vil LIFE udvikle en digital læringsplatform med blandt andet virtuelle laboratorier.

Hensigten er, at LIFE i løbet af et par år etablerer sig som en selvstændig almennyttig fond med en bevilling på op til 1,6 mia. kroner. Indtil da er LIFE en afdeling i Novo Nordisk Fonden.

Læs mere om LIFE initiativet.

Om LIFE Læringspakker 
Kerneopgaven er at udvikle undervisningsforløb (læringspakker) og stille dem frit og effektivt til rådighed for uddannelsesinstitutionerne; aktuelt grundskoler og gymnasiale uddannelser. Læringspakker vil typisk blive brugt i 6-12 ugers forløb på skolerne.

Læringspakkerne er karakteriseret ved; en undersøgelsesbaseret didaktik, afsæt i virkelighedsnære STEM-problemstillinger og relevans og værdi for skolen ved at pakkerne understøtter specifikke læringsmål og forløbstyper, som skolen arbejder med.
LIFEs læringspakker formidles målrettet på de fire LIFE-platforme:

  • Materialekasser, hvor undervisningsmaterialer pakkes i plastikkasser, der distribueres til skolerne.
  • Det digitale univers, hvor pakkerne opnår særlige facetter i kraft af f.eks. animationer, modelleringer, visualiseringer, virtuelle laboratorier mv.
  • LIFE læringscenter, der bliver en undervisningsfacilitet, hvor seks klasser hver dag arbejder med undervisning i laboratoriefaciliteter, der er mere avancerede end på landets skoler og gymnasier
  • Mobillaboratorierne, hvor LIFE bringer laboratoriefaciliteter, undervisere og forløb på højt niveau direkte ud til brugerne.

Skriv i din ansøgning, at du har set opslaget på lærerjob.dk

Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Ansøg nu
Job i virksomheden
Virksomhedsinformation
Novo Nordisk Fonden, LIFE
Tuborg Havnevej 19
2900 Hellerup
Tlf
35276600
Kontaktperson
Sofie Lorentzen
Adresse
Danmark
Praktisk information
Oprettet
10-05-2019
Udløber
01-06-2019
Kviknummer
LJA-73259961
Jobtype
Fuldtid
Fag
Geografi
Beliggenhed
Gem annonce