Del
Gem annonce

Lærere til specialklasserække på Lundehusskolen

Lundehusskolen

København, Storkøbenhavn

Indrykket
21-04-2017
Kontakt
Lundehusskolen
Lersø Parkallé 152
2100 København Ø
Tlf
82328502
Kontakt
Michael Navi
Tlf
2036 2199
Lersø Parkallé 152
2100 København Ø
Danmark
Praktisk information
Oprettet
21-04-2017
Udløber
05-05-2017
Kviknummer
LJA-45536242
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Dansk, Engelsk, Matematik, Musik, Specialundervisning

Lundehusskolen søger et antal lærere, der brænder for specialundervisning, udvikling og inklusion indenfor autismeområdet til vores specialklasserække.

Lundehuset der skal udvides igen!

Vores nuværende specialklasserække med 25 børn og unge udvides pr. 1. august 2017 til at skulle kunne rumme det dobbelte. For at hjælpe os med at løse den opgave, søger vi derfor 5-6 lærere.
Vi søger lærere, der kombinerer viden om autismespecifik specialpædagogik med høje faglige ambitioner og et stort engagement. Lærere, der ønsker at være del af et dynamisk arbejdsfællesskab med et klart pædagogisk og didaktisk afsæt, en vedvarende forpligtigelse til at være undersøgende overfor vores fælles praksis og med klare målsætninger for deres arbejde. Lærere, der ønsker at arbejde tæt sammen med andre lærere og pædagoger, der er ligeså engagerede, ambitiøse og kompetente i et tæt og forpligtende teamsamarbejde.

Profil
Vi søger lærere med erfaring fra arbejde med specialklasserækkens målgruppe: normaltbegavede børn og unge med gennemgribende udviklingsforstyrrelser typisk indenfor autismespektret, børn og unge med sociale og kommunikative udfordringer, specifikke indlæringsvanskeligheder, ADHD og angstproblematikker.

Linjefag, vi især søger, er dansk, matematik, sprogfag og de praktisk-musiske fag.

Personlige kvaliteter, vi særligt kigger efter, er gode kompetencer i relationsdannelse, kendskab til konfliktnedtrappende kommunikation, personligt overskud, tålmodighed og en positiv indstilling.

Om os
Lundehuset er et specialskoletilbud inkl. fritidstilbud beliggende på en almenskole, Lundehusskolen. Vi ligger i grønne områder på Østerbro og er placeret i hjertet af skolens hovedbygning med eget basisområde og tilhørende udearealer. Placeringen afspejler skolens ønske om at understøtte en udvikling, hvor der fokuseres på inkluderende fællesskaber mellem specialklasserækken og almenskolen. Således benytter specialklasserækken de samme faglokaler som almenskolen.

Udover inklusionsforløb af elever vil der de kommende år også blive sat fokus på at facilitere integration af de specialpædagogiske arbejdsmetoders gevinster ind i de almene skoleklasser. Her kommer personalet i Lundehuset til at spille en central rolle, og mener du at kunne bidrage hertil, er du blandt dem, vi søger.
Udgangspunktet for vores arbejde er et meget tæt teamsamarbejde mellem lærere og pædagoger, helt ned til deling af kontaktfunktionen for de enkelte elever.

I forbindelse med udvidelsen vil der blive opstartet et kompetenceudviklingsforløb for den samlede medarbejdergruppe i uge 31, løbende gennem hele skoleåret.
Forløbene vil være en kombination af interne fællesforløb og eksterne kurser, og personalet vil blive koblet på i grupper efter relevans. For at støtte personalet i udviklingsfasen vil der sideløbende også være teambaseret supervision med to psykologer det første halvår.
Vores mål er en fortsat understøttelse af en fællespædagogisk kultur, der er systematisk, systemisk, evidensbaseret og anerkendende i sin tilgang.

Vi tror på, at vores børn og unge trives, lærer og handler hensigtsmæssigt, når de kan og ikke, når de vil. Vi mener vores arbejde består i at lære dem at lære at kunne selv!

For at støtte os i den målsætning har vi et tæt samarbejde med psykolog, ergoterapeut og talehørelærer, der fungerer som faglig support. De optræder dels på faste teammøder og som sparringspartnere på særlige indsatsområder.

Lundehusskolens kerneværdier udtrykkes i stærk faglighed, trivsel for alle, den åbne og mangfoldige skole, det forpligtende fællesskab og anerkendende børnesyn. Skolens værdigrundlag, udviklingskontrakt og informationer om specialklasserækken kan findes på skolens hjemmeside www.lundehusskolen.kk.dk

Ansættelsesvilkår
Stillingerne er på 37 timer ugentligt med tiltrædelse 1. august 2017.
Ansættelse vil ske efter gældende overenskomst.

Yderligere information
Du kan få yderligere information om specialklasserækken og de aktuelle stillinger ved at ringe til afdelingsleder Michael Navi på 2036 2199 og KKFO-leder Pernille Gersbo Sølling på 2815 0619. Vi viser meget gerne vores tilbud frem til interesserede ansøgere.

Søg stillingen via nedenstående link senest fredag den 5. maj 2017
Ansættelsessamtalerne vil blive afholdt onsdag den 10. maj 2017 ml. kl. 14.00 og 18.00.



Københavns Kommune ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejderne hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.

Ansøgning skal sendes igennem dette link:
http://ssl1.peoplexs.com/Peoplexs22/CandidatesPortalNoLogin/ApplicationForm.cfm?PortalID=5135&VacatureID=904151

Venlig hilsen
Københavns Kommune

Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Ansøg nu
Virksomhedsinformation
Lundehusskolen
Lersø Parkallé 152
2100 København Ø
Tlf
82328502
Kontaktperson
Michael Navi
Tlf
2036 2199
Adresse
Lersø Parkallé 152
2100 København Ø
Danmark
Praktisk information
Oprettet
21-04-2017
Udløber
05-05-2017
Kviknummer
LJA-45536242
Jobtype
Fuldtid
Fag
Dansk, Engelsk, Matematik, Musik, Specialundervisning
Beliggenhed
Beregn rute-/rejseplan
Gem annonce