Del
Gem annonce

Engageret og dygtig viceleder søges

Lyngbjerggårdskolen

Aalborg, Nordjylland

Indrykket
28-03-2019
Kontakt
Lyngbjerggårdskolen
Ridemandsmøllevej 52, Godthåb
9230 Svenstrup
Tlf
98389100
Kontakt
Erik Steffensen
Tlf
93389100
Ridemandsmøllevej 52, Godthåb
9230 Svenstrup
Danmark
Praktisk information
Oprettet
28-03-2019
Udløber
26-04-2019
Kviknummer
LJA-71991011
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Lederjob

Lyngbjerggårdskolen søger viceleder med tiltrædelse 10. august 2019.

 

Da skolens leder går på pension, og vores nuværende viceleder er valgt som ny leder, søger vi her en viceleder, der kan indgå i et stærkt ledelsesteam om håndteringen af hverdagens mange spændende ledelsesopgaver og af den videre udvikling af skolen.

 

Det er mange år imellem, at vi søger en leder til skolen, så denne jobmulighed er en sjælden chance for at blive en del af et helt fantastisk fællesskab og for at præge en videre udvikling af en super dejlig og velfungerende skole.

 

Som friskole er vi på mange måder fri til selv at sætte præg på skolens dagligdag og til at vælge det, som vi finder bedst for vores elever. Betydningen heraf er, at vi på en lang række områder kan gøre tingene på vores egen måde, og det betyder faktisk noget. Ikke mindst for arbejdsglæden og for ens oplevelse af meningsfuldhed. Men friheden stiller også krav til, at vi løbende imødekommer udviklingen på vores egen måde med kompetente og nytænkende løsninger, der passer til vores egen kultur. Opgaven er derfor, at vi vedvarende er engageret i at skabe en spændende skole og at udvikle os indefra og ud fra skolens eget værdigrundlag.

Som ny viceleder er det vigtigt, at du kan se potentialet i vores nuværende skolekultur, men samtidig også, at du formår at forstyrre og komplementere den med nye tanker og ideer. Det er derfor væsentligt, at du har et godt kendskab til skoleområdet, og at du er dig selv bevidst og kan bidrage med en personlige holdning til tingene, som du taktfuldt formår at bringe i spil som en god sparringspartner. Det skønnes ligeledes vigtigt, at du finder det naturligt at tage ansvar og at gå forrest i bestræbelserne på at skabe et godt læringsmiljø og en god og velorganiseret skoledag for alle.  Dette naturligvis i et meget tæt samarbejde med skolens leder og med personale, forældre og elever.

Vores forventninger til dig som person er:

  • At du er et varmt, tillidsfuldt og imødekommende menneske, der er dygtig til at indgå i relationer

  • At du er præget af god energi, godt humør og et positivt sind

  • At du har en anerkendende, lyttende og dialogisk tilgang og finder glæde ved at gøre andre gode

  • At du er engageret, struktureret og målrettet

  • At du er vedholdende, formår at sætte retning og evner at træde i karakter

  • At du har et godt blik for de ansattes trivsel og det psykiske arbejdsmiljø

Der vil i særlig grad blive lagt vægt på at finde den helt rigtige person med det rette sindelag.

 

Vores forventninger til dine faglige kvalifikationer er:

  • At du er uddannet lærer, har erfaring med undervisning samt flair for ledelse
  • At du evt. har en lederuddannelse eller har ledererfaring fra tidligere job
  • At du har økonomisk sans, samt evner for detaljeret planlægning og organisering
  • At du har holdninger til, hvad der kendetegner en god skole
  • At du er god til at samarbejde og finder glæde ved at få tingene til at lykkes sammen med andre

  • At du er god at sparre med og formår at facilitere lærerne i deres undervisning

  • At du kan kommunikere mundtligt og skriftligt og har gennemslagskraft

  • At du kan afstemme dig efter barnet eller situationen og formår at være både empatisk, omsorgsfuld og tydelig

Som en del af jobbet er der tilknyttet undervisning til stillingen på ca. 10-12 lektioner om ugen. Det er derfor en forudsætning, at du er faglig dygtig i dine fagområder, og at du er glad for at undervise. Det vil være en fordel, at du kan undervise i matematik, men det er ikke et krav.

Vi tilbyder:

  • En velorganiseret, veldrevet og attraktiv skole med ca. 205 skønne elever fordelt fra 0.-9.kl. og med max. 21 elever i klasserne

  • Et særdeles kompetent og humørfyldt arbejdsmiljø med 24 dygtige, engagerede og ambitiøse kolleger

  • En skole med stor imødekommenhed, god stemning og stor fællesskabsfølelse

  • Et tæt, inddragende, humørfyldt og kompetent ledersamarbejde

  • En dygtig, engageret og medarbejdende bestyrelse, der løbende bidrager via udvalgsarbejde

  • En meget interesseret, understøttende og opbakkende forældregruppe

  • En skole med frie rammer, gode udfoldelsesmuligheder og med kort vej fra idé til handling

Herudover kan det fortælles, at Lyngbjerggårdskolen er 26 år gammel og ligger i Godthåb lige syd for Aalborg med bybus lige til døren. Skolen fremstår lys, venlig og velholdt.

Lyngbjerggårdskolens værdier (glæde, høj faglighed, ansvarlighed, kreativitet, samarbejde og fællesskab) er vægtet højt og er tydeligt integreret i vores praksis. Dette er opnået ved en bevidst og vedvarende indsats. Det betyder, at der er en stor overensstemmelse mellem det, vi tror på, og det vi rent faktisk gør.

På skolen har vi organiseret dagligdagen ud fra, hvad der synes meningsfuldt og formålstjeneligt. Overordnet følger vi Fælles mål, og vi afslutter skoleforløbet i 9. kl. med afgangsprøven. Igennem skoleforløbet matcher vi timetallet i folkeskolen på den positive måde. Desuden har vi valgt at supplere fagtilbuddet med andre fagområder. Fx har vi timer i it i 4. og 6.kl.

I forhold til undervisningen har vi prioriteret at afsætte god tid til forberedelse. Desuden har vi besluttet, at lærerne fortsat selv kan bestemme, hvor og hvornår de vil forberede sig. Dette har vi blandt andet valgt for at bevare velforberedt undervisning og for at bevare lærernes arbejdsglæde. På skolen har vi ikke lange skoledag med lektiecafe. Vi tildeler i stedet lærerne timer til understøttende undervisning, som de frit kan bruge sammen med de elever, der har størst gavn heraf.

Skolen er generelt kendt for et anerkendende og inkluderende miljø med et tæt kendskab til den enkelte elev. Det vægtes højt at understøtte elevernes alsidige personlig udvikling og at give plads til forskelligheder. Skolen er ligeledes kendt for en høj faglighed, der har blik for alle niveauer, og som tilbyder den enkelte en kompetent og differentieret undervisningen.

Yderligere oplysninger om ansøgning og ansættelsesvilkår:

Der er mulighed for at besøge skolen efter aftale. Henvendelse til nuværende skoleleder Dorthe Svenstrup/eller kommende skoleleder, Erik Steffensen tlf. 98 38 91 00

Ansøgningsfrist fredag 26 april.

Ansøgningen bedes sendt på mail i en sammenhængende fil til post@lyngbjerggaardskolen.dk

Der afholdes samtaler mandag den 6. maj fra kl. 14.00.

Løn og overenskomstforhold følger gældende lederoverenskomst mellem FM og FL.

Se nærmere beskrivelse af Lyngbjerggårdskolen på hjemmesiden: www.lyngbjerggaardskolen.dk

Se specielt den tilsynsførendes rapport, der fortæller meget om vores skole.

Skriv i din ansøgning, at du har set opslaget på lærerjob.dk

Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Ansøg nu
Virksomhedsinformation
Lyngbjerggårdskolen
Ridemandsmøllevej 52, Godthåb
9230 Svenstrup
Tlf
98389100
Kontaktperson
Erik Steffensen
Tlf
93389100
Adresse
Ridemandsmøllevej 52, Godthåb
9230 Svenstrup
Danmark
Praktisk information
Oprettet
28-03-2019
Udløber
26-04-2019
Kviknummer
LJA-71991011
Jobtype
Fuldtid
Fag
Lederjob
Beliggenhed
Gem annonce