Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Ambitiøs skoleleder til Holluf Pile Skole

Odense Kommune

Odense, Fyn

Indrykket
28-02-2018
Kontakt
Odense Kommune
Flakhaven 5
5000 Odense
Tlf
66131372
Kontakt
Nikolaj Juul Jørgensen
Tlf
2913 5754
Flakhaven 5
5000 Odense
Danmark
Praktisk information
Oprettet
28-02-2018
Udløber
02-04-2018
Kviknummer
LJA-56980363
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Lederjob

Er du en visionær og åben leder, der kan samle trådene?
Er du en dygtig kommunikator med begge ben på jorden?


Så er du måske vores nye skoleleder på Holluf Pile Skole! 
 
Om os
Holluf Pile Skole er en topmoderniseret 3-sporet skole med ca. 700 elever og 80 ansatte. Skolen ligger i et parcelhuskvarter i Odense SØ med dejlige udeområder og kort afstand til skov, å og grønne områder, der indbyder til et væld af aktiviteter. Derudover har vi Syddansk Universitet som nærmeste nabo og lige om lidt også det nye Super-Sygehus, der er ved at blive bygget.
 
Holluf Pile Skole er en alsidig skole, hvor der både er modtageelever, et særligt sprogtilbud samt et specialtilbud for børn med socioemotionelle forstyrrelser.
Vi er en veldrevet skole med en god atmosfære og en klar identitet. Et sted hvor børn og voksne trives, og drømme bliver til virkelighed, fordi ambitionsniveauet og arbejdsglæden er høj.
Skolen og vores engagerede personale karakteriseres af en stor faglighed og udviklingsparathed, hvilket gør den attraktiv for områdets familier. Vi er en skole med fokus på dannelse, teknologiforståelse, vurdering for læring, det internationale samarbejde og udviklende børne- og ungemiljøer.
 
Hverdagen karakteriseres af variation, og mulighederne udvides af skolens store netværk i form af partnerskaber med bl.a. Syddansk Universitet, Odense Biblioteker og Borgerservice, Odense Musikskole og Tornbjerg Gymnasium. Derudover har vi også et Haver til Maver-tilbud på skolen, som benyttes af både os selv og de omkringliggende skoler.
 
Du vil, som vores nye skoleleder, indtræde i et ledelsesteam, der karakteriseres af høj tillid, transparens, ordentlighed og fokus på opgaveløsningen snarere end hierarki. Teamet består udover dig af souschef, afdelingsleder, SFO-leder, sekretariatsleder og teknisk serviceleder.
 
Om dig
Vi har forventninger til vores nye skoleleder!
Du skal have visioner for skolens fortsatte udvikling, kunne samle trådene og sætte den fælles kurs i en organisation med mange idéer og mod på nye tiltag.
 
Ledelsesmæssigt forventer vi, at du: 

  • Baserer din ledelse på tillid og åbenhed
  • Har blik for den enkelte medarbejders udviklingspotentiale
  • Er en stærk kommunikator, der informerer og skaber transparens internt, samt giver omverdenen indblik i skolens hverdag
  • Indgår i skolens store netværk og udbygger dette
  • Udviser ordentlighed, når de nødvendige beslutninger skal træffes
  • I samarbejde med sekretariatslederen har blik for skolens økonomi
  • Bevæger dig lige godt på de forskellige organisatoriske niveauer
  • Skaber trivsel gennem nærvær, positiv ledelsesstil og anerkendelse
  • Har relevant lederuddannelse og erfaring med elevcentreret ledelse
Som person forventer vi, at du: 
  • Er stærk i relationer - og møder elever, forældre og medarbejdere med et smil og åbent sind
  • Er lyttende, engageret og nysgerrig
  • Agerer ordentligt på og i alle situationer
  • Kan skabe følgeskab og fællesskab
  • Brænder for folkeskolen og dens kerneopgave
 
Sparring og ledernetværk
I Odense Kommune er der 35 skoler, ungdomsskole samt en musikskole. Der er etableret velfungerende ledernetværk, og der er tradition for faglig sparring med ledelseskolleger og med forvaltningen.
Der tilrettelægges endvidere et introduktionsforløb, der byder på solid orientering om forvaltningen, løbende sparringsmøder med skoleafdelingens ledelse og en mentor i form af en erfaren skoleleder.
 
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen ønskes besat i henhold til overenskomst med den forhandlingsberettigede organisation.
Løn og ansættelsesvilkår forhandles i overensstemmelse med Rammeaftale om kontraktansættelse.
Stillingen ønskes besat pr. 1. juni 2018.
 
Vil du vide mere?
Læs mere om os på Holluf Pile Skoles hjemmeside.
Vil du høre mere om skolen og forventningerne til den nye skoleleder, er du velkommen til at kontakte skolechef Nikolaj Juul Jørgensen på 2913 5754 eller Holluf Pile Skoles souschef Thomas Elm Mahler på 5136 8825.
Du er meget velkommen til at aftale besøg på skolen ved henvendelse til sidstnævnte.
Alle henvendelser behandles fortroligt.
 
Det praktiske
Ansøgningsfristen er mandag den 2. april 2018.
1. samtalerunde finder sted onsdag den 11. april 2018 og 2. samtalerunde onsdag den 25. april 2018.
Forud for en eventuel 2. samtalerunde vil du blive bedt om at gennemføre en personprofilanalyse, oplyse referencer samt løse en skolepolitisk case.

Ansøg nu
Virksomhedsinformation
Odense Kommune
Flakhaven 5
5000 Odense
Tlf
66131372
Kontaktperson
Nikolaj Juul Jørgensen
Tlf
2913 5754
Adresse
Flakhaven 5
5000 Odense
Danmark
Praktisk information
Oprettet
28-02-2018
Udløber
02-04-2018
Kviknummer
LJA-56980363
Jobtype
Fuldtid
Fag
Lederjob
Beliggenhed
Beregn rute-/rejseplan