Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Afdelingsleder til Skolen på Islands Brygge Genopslag

Skolen på Islands Brygge

København, Storkøbenhavn

Indrykket
21-09-2018
Kontakt
Skolen på Islands Brygge
Artillerivej 57
2300 København S
Tlf
3366 4200
Kontakt
Aase Hammer
Tlf
3366 4200
Artillerivej 57
2300 København S
Danmark
Praktisk information
Oprettet
21-09-2018
Udløber
22-10-2018
Kviknummer
LJA-65768160
Jobtype
Fuldtid
Arbejdsområde
Lederjob

Engageret og ambitiøs afdelingsleder til udskolingen til Skolen på Islands Brygge

Genopslag

Vores skole vokser, og vi har brug for en afdelingsleder mere til vores udskolingsafdeling. Vi søger derfor en leder, der vil være med til at realisere vores pædagogiske visioner sammen med den øvrige ledelse.  

Københavns Kommune har over de kommende tre år udskolingen som fokuspunkt, og du får mulighed for at være med til at prioritere de ekstra midler, der tilføres området. Vi arbejder med holddannelse og undervisningsdifferentiering, elevinddragelse og motivationsorienteringer samt styrket samarbejde med ungdomsuddannelser.  

Du skal som afdelingsleder blandt andet være med til at udvikle skolens nye organisering, hvor vi går fra årgangsteam til en lodret struktur med team på tværs af klassetrin. En af opgaverne bliver at skabe sammenhæng mellem basisskole og udskoling, så børn og forældre oplever et samlet skoleforløb.  

Generel stillingsprofil  

Dine faglige styrker ligger indenfor læringsledelse, personaleledelse og organisationsudvikling. Du er ambitiøs på elevernes vegne og har øje for at understøtte personalets rammer, så vi fortsat er en attraktiv arbejdsplads.   

Som afdelingsleder skal du sammen med din lederkollega i udskolingen kunne vejlede og supervisere det pædagogiske personale, så de får mulighed for at implementere folkeskoleloven og skolens pædagogiske program. Du kan genkende dig selv i skolens visioner, og du har kompetencerne til at føre visionerne ud i livet. Du har flair for pædagogiske/administrative processer, som understøtter den fælles kerneopgave.  

Du skal varetage den daglige ledelse for en del af udskolingen, herunder sparring med afdelingens team, forældresamarbejde og elevindsatser. I samarbejde med det øvrige lederteam skal du udvikle skolens teamsamarbejde, faglige profil og evalueringskultur. Du har erfaring med ledelse og udvikling af en udskoling, som imødekommer elevernes behov for faglig og social trivsel.  

Du bliver en del af skolens ledelse, som vil bestå af skoleleder, KKFO-leder og fem afdelingsledere heraf en med souscheffunktion. Ledelsen er løbende blevet udvidet over de senere år, senest med en afdelingsleder i maj 2017.  

Vi arbejder som ledelse afdelingsopdelt i kombination med tværgående funktioner for de enkelte afdelingsledere ud fra Københavns Kommunes ledelsesprofil for skoleledelser.   

Vi søger en leder, der

  • har lærerbaggrund og uddannelse som lærer  

  • har ledererfaring eller på anden måde har erhvervet sig viden om personaleledelse og skolen som organisation

  • har erfaring med projektledelse og udvikling af udskolingsmiljøer

  • har opdateret praktisk og teoretisk viden om læringsprocesser og læringsledelse samt kendskab til udvikling af inkluderende læringsmiljøer  

  • opleves som anerkendende, empatisk og lyttende  

  • er nærværende og synlig i den pædagogiske dagligdag  

  • er vedholdende og i stand til at håndtere mange og komplekse opgaver  

  • bidrager til lederteamets samlede opgaveløsning  

  • besidder en god portion humor og et positivt livssyn  

  • har gode samarbejdsevner og evner at involvere de relevante interessenter i beslutningsprocesserne  

  • er kommunikativt stærk, såvel mundtligt som skriftligt 

Desuden skal du kunne dække et eller flere af følgende områder

  • særlig viden om specialpædagogiske indsatser for skolens ældste elever  

  • pædagogisk administrative opgaver som fagfordeling, administration af lærernes arbejdstid, afgangseksamen, skemalægning og vikardækning  

  • implementering af fleksibel planlægning og holddannelse som pædagogisk redskab  

  • byggesag og udvikling af læringsmiljø 

Den konkrete opgavefordeling vil blive fastlagt i lederteamet.  

Vi tilbyder 

Fællesskab, tillid, respekt, mestring og glæde  

Skolen på Islands Brygge er en velfungerende skole med et fælles pædagogisk program, som skal implementeres sammen med folkeskoleloven. Skolen er i fortsat vækst og skal frem mod år 2020 udbygges til en skole med syv spor på to matrikler. Udskolingen vil på sigt have til huse i en ny bygning på Artillerivej 126 med plads til 784 elever.  

Vi har i skoleåret 2018/19 ca. 1.300 elever, organiseret i en basisskole fra 0.-5. klasse og en udskoling fra 6.-9. klasse. Udskolingen har til huse i midlertidige pavilloner på den nuværende matrikel, indtil den nye afdeling er klar til indflytning. Vi er i gang med en omfattende pædagogisk forandringsproces med fokus på faglig progression og sammenhæng.  

Vi lægger bl.a. vægt på tema- og projektorienteret undervisning, demokratisk dannelse og formidling som en del af skolens evalueringskultur. Se vores pædagogiske program på www.sib.kk.dk

  • et job med gode udviklingsmuligheder, både fagligt og personligt  
  • en dynamisk arbejdsplads med god stemning, godt samarbejde og fælles ansvar  
  • et samarbejdende lederteam med plads til sparring og udvikling  
  • en udviklingsorienteret personalegruppe  
  • børn og forældre, som er glade for skolen  
  • en skolebestyrelse, der bakker op og engagerer sig i skolens udvikling  
  • en skole med stor opbakning i lokalmiljøet 

Ansættelsesforhold  

Stillingen er på overenskomstvilkår, omfattet af aftale mellem Skolelederforeningen og Børne- og Ungdomsforvaltningen.  

Tiltrædelse 1. december eller efter aftale. 

Mere information  

Vi opfordrer til, at du kontakter skoleleder Aase Hammer på 3366 4200 for yderligere oplysninger og aftale om besøg på skolen. Se desuden skolens hjemmeside på www.sib.kk.dk, hvor du også kan se og læse mere om den nye skole under menupunktet Udvidelse af skolen.  

Sammen med din ansøgning beder vi dig uploade CV med angivelse af referencer fra tidligere og eventuelt nuværende beskæftigelse.  

Søg stillingen via nedenstående link senest mandag den 22. oktober 2018

Første runde samtaler holdes den 25. oktober fra kl. 15.30. Anden runde samtaler holdes den 29. oktober, ligeledes fra kl. 15.30. 
 
Ansøgning skal sendes igennem nedenstående link. 
 
Venlig hilsen
Københavns Kommune

Ansøg nu
Job i virksomheden
Virksomhedsinformation
Skolen på Islands Brygge
Artillerivej 57
2300 København S
Tlf
3366 4200
Kontaktperson
Aase Hammer
Tlf
3366 4200
Adresse
Artillerivej 57
2300 København S
Danmark
Praktisk information
Oprettet
21-09-2018
Udløber
22-10-2018
Kviknummer
LJA-65768160
Jobtype
Fuldtid
Fag
Lederjob
Beliggenhed
Beregn rute-/rejseplan